Efterlønsberegner 2026: sådan regner du hurtigt din efterløn ud

Hvis du nærmer dig efterlønsalderen, er et af de største spørgsmål helt enkelt: “Hvor meget får jeg hver måned, hvis jeg går på efterløn?” I Danmark i 2026 findes der flere avancerede online-værktøjer, men det kan være svært at gennemskue, hvad de egentlig regner på – og hvordan du selv kan tjekke resultatet.

Da jeg selv første gang satte mig ned med mine lønsedler og pensionsoversigter, blev jeg overrasket over, hvor stor forskel små tal kan gøre. Derfor får du her både en enkel efterlønsberegner direkte i teksten og en rolig forklaring af, hvad der ligger bag tallene.

Simpel efterlønsberegner: regn din efterløn i 3 trin (vejledende)

Den officielle beregning er forholdsvis teknisk, men du kan komme tæt på et realistisk bud med en enkel model. Tallene her tager udgangspunkt i efterlønssatserne for 2026, hvor maksimumsatsen (100 %) for fuldtidsforsikrede er 22.041 kr. pr. måned, og 91 %-satsen er 20.057 kr. pr. måned (deltid: 14.694 kr. og 13.372 kr.).

Dette kunne måske også virke for dig.......Efterlønsbevis i 2026: Hvad det betyder, og hvordan du får det

Vigtigt: Alt her er før skat og vejledende. Din a-kasse har altid det sidste ord.

Trin 1 – Notér din forsikringstype og efterlønsprocent

Find først ud af:

• Er du fuldtids- eller deltidsforsikret?
• Får du typisk 91 % eller 100 % satsen?
  • 100 % sats får du normalt, når der er under 3 år til folkepension, eller du opfylder særlige betingelser.
  • 91 % sats gælder ofte, hvis du går på efterløn 3 år eller mere før folkepensionsalderen.

Brug skemaet her som udgangspunkt:

Forsikring	91 % sats pr. måned (2026)	100 % sats pr. måned (2026)
Fuldtid	20.057 kr.	22.041 kr.
Deltid	13.372 kr.	14.694 kr.

(Beløbene er brutto, før skat).

Trin 2 – Tjek om din løn ligger til den høje sats

Din efterløn er koblet til din tidligere løn. For at få maksimumsatsen (100 %) skal din gennemsnitlige månedsløn i de bedste 12 måneder ligge omkring:

• Mindst ca. 26.620 kr. pr. måned (2026) som fuldtidsforsikret

Ligger din løn lavere, vil efterlønnen være lavere end maksimumsatsen. I denne enkle beregner går vi ud fra, at du ligger højt nok til at få de standard satser, ellers skal du bare sætte et lidt lavere udgangspunkt ind i næste trin.

Trin 3 – Skriv dine pensioner ned

Find dine pensioner i fx PensionsInfo eller årsopgørelserne og del dem op i:

1. Løbende pensioner (årligt beløb)
   • fx arbejdsmarkedspension, tjenestemandspension osv.
   • Her regnes der typisk med, at 64 % af den årlige udbetaling trækkes fra efterlønnen.
2. Depot-pensioner (værdi i kr.)
   • fx ratepensioner, aldersopsparinger, private pensioner
   • Her regnes der normalt med:
     • 5 % af depotværdien = beregningsgrundlag
     • 80 % af beregningsgrundlaget trækkes fra efterlønnen.

Brug gerne denne mini-tabel:

Type pension	Dit tal	Beregning	Fradrag i efterløn
Løbende pension (årligt)	______	64 % af årligt beløb	= ______ x 0,64
Depotværdi i alt	______	5 % af depot	= ______ x 0,05
Fradrag af depot		80 % af beregningsgrundlaget	= (depot x 0,05) x 0,80

Trin 4 – Brug selve “formlen”

1. Vælg din efterlønsats pr. år:
   • Fuldtid 100 %: 22.041 x 12 = 264.492 kr. pr. år
   • Fuldtid 91 %: 20.057 x 12 = 240.684 kr. pr. år
   • Deltid 100 %: 14.694 x 12 = 176.328 kr. pr. år
   • Deltid 91 %: 13.372 x 12 = 160.464 kr. pr. år
2. Beregn fradrag for pensioner:
   • Løbende pensioner:
     Fradrag_løbende = Årlig løbende pension x 0,64
   • Depot:
     Fradrag_depot = Depotværdi x 0,05 x 0,80
3. Sæt det hele sammen:

Efterløn pr. år ≈ Efterlønsats pr. år – Fradrag_løbende – Fradrag_depot
Efterløn pr. måned ≈ Efterløn pr. år / 12

Eksempel 1 – fuldtidsforsikret med lille depotpension

Forestil dig, at du er fuldtidsforsikret, ligger til 100 % sats og har:

Dette kunne måske også virke for dig.......Satser for efterløn i 2026: sådan ser beløbene ud

• Ingen løbende pensioner endnu
• Depotpensioner for i alt 300.000 kr.

Så ser regnestykket nogenlunde sådan ud:

• Efterlønsats pr. år: 264.492 kr.
• Beregningsgrundlag depot: 300.000 x 0,05 = 15.000 kr.
• Fradrag depot: 15.000 x 0,80 = 12.000 kr.
• Efterløn pr. år: 264.492 – 12.000 = 252.492 kr.
• Efterløn pr. måned: 252.492 / 12 ≈ 21.041 kr. før skat

Da jeg selv lavede den her type regnestykke første gang, blev jeg opmærksom på, hvor meget selv en “moderat” pensionsopsparing faktisk trækker efterlønnen ned.

Eksempel 2 – fuldtidsforsikret med både løbende pension og depot

Nu tager vi samme person, men med:

• Løbende pension: 60.000 kr. om året
• Depot: stadig 300.000 kr.

Så ser fradraget sådan ud:

• Fradrag løbende: 60.000 x 0,64 = 38.400 kr.
• Fradrag depot: 12.000 kr. (som før)
• Samlet fradrag: 38.400 + 12.000 = 50.400 kr.
• Efterløn pr. år: 264.492 – 50.400 = 214.092 kr.
• Efterløn pr. måned: 214.092 / 12 ≈ 17.841 kr. før skat

I min egen planlægning bruger jeg netop sådan nogle overslag til at se forskellen på “gå på efterløn tidligt” og “arbejde et par år mere og lade pensionerne vokse”.

---

Hvad er efterløn – og hvad kan en efterlønsberegner fortælle dig?

Efterløn er en frivillig ordning, hvor du kan trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet nogle år før folkepension – hvis du har betalt efterlønsbidrag og opfylder kravene til beskæftigelse og medlemskab af a-kasse.

En efterlønsberegner hjælper dig typisk med:

• at se hvornår du tidligst kan gå på efterløn
• at beregne hvor mange år du kan få efterløn
• at estimere hvor meget du får om måneden – før skat
• at vise hvordan dine pensioner og evt. arbejde ved siden af påvirker efterlønnen

Da jeg selv prøvede en officiel beregner første gang, tastede jeg kun lønnen ind. Først da jeg derefter lagde pensionerne til, kunne jeg se det “rigtige” billede.

Efterløn, folkepension og tidlig pension – kort fortalt

• Efterløn: udbetales af din a-kasse fra efterlønsalderen og frem til folkepensionsalderen (maks. ca. 3 år for nyere årgange).
• Folkepension: starter ved folkepensionsalderen (fx 67 år for en stor del af dem, der går på efterløn nu).
• Tidlig pension: er en separat ordning (ofte kaldet “Arne-pension”), som ikke er det samme som efterløn.

Mange bruger efterlønsberegnere til at se, om de skal vælge efterløn, tidlig pension, almindelig folkepension – eller en kombination over tid.

Efterlønssats, dagpengesats og indkomstkrav i 2026

Efterlønnen hænger sammen med dagpengesystemet. For 2026 gælder bl.a.:

Dette kunne måske også virke for dig.......Skattefri præmie: sådan optjener og beregner jeg den i 2026

• Maksimal efterlønsats (100 %) følger maksimal dagpengesats:
  • 22.041 kr. pr. måned for fuldtid
  • 14.694 kr. pr. måned for deltid
• For at få den højeste sats skal du ofte have haft en gennemsnitlig månedsløn på mindst ca. 26.620 kr. (fuldtid).

Når jeg sidder med folk, der vil have et hurtigt overblik, starter vi næsten altid med at afklare, om de er oppe på maksimumsatsen eller ej, for det ændrer hele billedet.

---

Sådan finder du din efterlønsalder

Din efterlønsalder afhænger af, hvornår du er født. Jo yngre du er, jo senere kan du normalt gå på efterløn – og efterlønsperioden er kortere for nyere årgange.

Et udsnit af de aktuelle aldersgrænser:

Fødselsår / periode	Efterlønsalder	Antal år med efterløn	Forventet folkepensionsalder
1/1 1959 – 30/6 1959	63½ år	3½ år	67 år
1/7 1959 – 31/12 1962	64 år	3 år	67 år
1/1 1963 – 31/12 1966	65 år	3 år	68 år
1/1 1967 – 31/12 1970	66 år	3 år	69 år
1/1 1971 – 31/12 1974	67 år	3 år	70 år

Da jeg regnede min egen plan igennem, begyndte jeg med fødselsåret og arbejdede mig baglæns: Hvornår kan jeg tidligst gå? Hvor længe kan jeg få efterløn? Hvor lang tid skal økonomien holde efter folkepension?

---

Sådan påvirker pensionen din efterløn

Pensioner er det område, hvor flest bliver overrasket. Rigtig mange tror, at efterlønnen bare lægges oven i pensionen – men pensioner modregnes.

De vigtigste hovedlinjer er:

• Løbende pensioner (fx arbejdsmarkedspension):
  • Ca. 64 % af den årlige udbetaling trækkes fra efterlønnen.
• Depotpensioner (fx ratepension, aldersopsparinger):
  • Man regner med 5 % af depotværdien som “indtægt”,
  • Og 80 % af denne “indtægt” trækkes fra efterlønnen.

Her giver det virkelig mening at lave flere scenarier:

• Et med tidlig efterløn, hvor du måske lader nogle pensioner stå.
• Et med senere efterløn, hvor du evt. når at få mere opsparing, men til gengæld får kortere periode på efterløn og måske mere skattefri præmie.

Da jeg i mit eget regneark skruede på pensionsbeløbene, kunne jeg se, at bare 20–30.000 kr. mere i årlig pension kan rykke efterlønnen en god del ned.

---

Arbejde ved siden af efterløn – og skattefri præmie

Du kan i et vist omfang arbejde ved siden af efterløn, men arbejdslønnen giver fradrag i ydelsen. Samtidig kan arbejde op til folkepensionsalderen give ret til en skattefri præmie, hvis du udskyder efterlønnen og fortsætter med at arbejde.

Kort fortalt:

Dette kunne måske også virke for dig.......Beregn pensionstillæg 2026: satser, modregning og trin-for-trin guide

• Arbejdsindtægt under efterløn:
  • Der sker fradrag, men visse regler for “lempet fradrag” gør, at små job ikke altid reducerer lige så hårdt.
• Skattefri præmie:
  • Hvis du dropper efterløn og arbejder helt til folkepension, kan du i 2026 optjene op til omkring 190.440 kr. skattefrit (fuldtidsforsikret).

Når jeg taler med folk, laver vi ofte en lille “mental graf”:
Forestil dig en kurve, der viser pengesum over hele livet. Den ene linje er “gå på efterløn tidligt”, den anden er “arbejd videre og få præmie + højere pension”. De to linjer krydser typisk hinanden et sted – og lige dér ligger dit økonomiske knækpunkt.

---

Trin-for-trin: sådan bruger jeg selv efterlønsberegnere i 2026

Hvis jeg skulle tage stilling i dag, ville jeg gøre sådan her:

1. Samle alle tal ét sted

Jeg ville have følgende klar, før jeg åbner en eneste online beregner:

• Seneste lønoplysninger (de 12 bedste måneder)
• Oversigt over alle pensioner (via fx PensionsInfo)
• Oplysninger om evt. gæld og faste udgifter

Det gør det meget lettere både at bruge den simple beregner her og de officielle onlineberegnere.

2. Køre et hurtigt overslag med den simple model

Her ville jeg bruge den lille “formel” fra toppen:

1. Vælge sats (91 % eller 100 %, fuldtid/deltid)
2. Trække fradrag for pensioner fra
3. Dele med 12 og få efterløn pr. måned

I mit eget regneark laver jeg altid mindst to scenarier:

• Et “forsigtigt” scenarie med høj pension og lav efterløn
• Et “optimistisk” scenarie med mindre pension og højere efterløn

Så kan jeg se spændet, jeg realistisk ligger i.

3. Tjekke mod de officielle beregnere og a-kassen

Som det sidste ville jeg:

• Bruge en officiel online efterlønsberegner
• Sammenligne tal med mine egne regnestykker
• Tage tallene med til min a-kasse og få lavet en prøveberegning

Da jeg gjorde det sådan første gang, var forskellen på min egen beregning og a-kassens tal ganske lille – og det gav en god ro i maven.

---

Ofte stillede spørgsmål om efterlønsberegner

1. Hvordan fungerer en efterlønsberegner i 2026?

En efterlønsberegner tager typisk højde for:

• din fødselsdato (efterlønsalder og varighed)
• dine lønindkomster (bestemmer satsen)
• dine pensioner (modregning)
• om du arbejder i efterlønsperioden

Nogle beregnere er meget detaljerede, andre er mere simple som den model, du har her i artiklen.

2. Hvilke oplysninger skal jeg have klar, før jeg beregner min efterløn?

Som minimum:

• din gennemsnitlige månedsløn i de bedste 12 måneder
• om du er fuldtids- eller deltidsforsikret
• værdien af dine pensionsdepoter
• størrelsen af evt. løbende pensioner (i kr. pr. år)
• dit fødselsår (for at finde efterlønsalderen)

3. Hvordan påvirker pension mine efterlønskroner helt konkret?

Som tommelfingerregel:

• ca. 64 % af løbende pensioner trækkes fra efterlønnen
• 5 % af depotværdien omregnes til “indtægt”, hvoraf 80 % trækkes fra

I praksis betyder det, at jo større pension, jo lavere efterløn – men samlet økonomi kan stadig være bedre, fordi du jo har pensionen.

4. Hvad er forskellen på efterløn og tidlig pension?

• Efterløn er en a-kasse-ordning, du selv har betalt til via efterlønsbidrag.
• Tidlig pension (ofte kaldet Arne-pension) er en statslig ordning målrettet dem med lang tid på arbejdsmarkedet.

Du kan typisk ikke få begge ordninger samtidig, så her giver det mening at få personlig rådgivning.

5. Kan jeg arbejde ved siden af efterløn – og hvordan ses det i beregneren?

Ja, du kan arbejde ved siden af efterløn, men:

• din arbejdsindtægt giver fradrag i efterlønnen
• nogle beregnere har felter, hvor du kan indtaste forventet arbejdsindtægt
• andre forudsætter, at du ikke arbejder, og så må din a-kasse lave det mere præcise regnestykke

Hvis du planlægger at arbejde ved siden af efterløn, så nævn det altid for a-kassen.

6. Kan det bedre betale sig at vente og få skattefri præmie?

I nogle tilfælde ja. Hvis du venter med at gå på efterløn og fortsætter med at arbejde, kan du optjene en skattefri præmie – i 2026 op til omkring 190.440 kr. for fuldtidsforsikrede, hvis du helt dropper efterløn og arbejder til folkepension.

Her giver det mening at:

• lave et scenarie med “tidlig efterløn”
• lave et scenarie med “ingen efterløn, men skattefri præmie”

og sammenligne livsindkomsten.

7. Hvad hvis den online beregner viser noget helt andet end min a-kasse?

De offentlige beregnere er vejledende. Din a-kasse:

• bruger dine faktiske indkomst- og pensionsoplysninger
• kender dine præcise medlems- og beskæftigelsesperioder
• kan se detaljer, som en generel beregner ikke kan

Stemmer tallene ikke, så gå dem igennem sammen med a-kassen – det er helt normalt at skulle justere lidt.

8. Hvor ofte bør jeg lave en ny efterlønsberegning?

Det er en god idé at:

• lave en ny beregning hver gang dine pensioner ændrer sig mærkbart
• tjekke tallene igen 1–2 år før du overvejer at gå på efterløn
• opdatere, når satserne reguleres (fx fra 2025 til 2026)

Jeg plejer selv at opdatere mit regneark én gang om året – det tager en halv time og giver et godt overblik.

9. Hvad hvis jeg er deltidsforsikret – kan jeg bruge samme model?

Ja, den simple model her kan sagtens bruges, hvis du:

• vælger deltids-satserne i tabellen
• husker, at både efterløn og skattefri præmie er lavere for deltidsforsikrede

10. Hvad gør jeg, hvis reglerne ændrer sig efter 2026?

Satser og aldersgrænser bliver justeret løbende. Når noget ændrer sig:

• opdaterer myndighederne deres vejledninger og tabeller
• a-kasserne opdaterer deres sider og beregnere

Derfor er det godt at bruge denne simple model som overblik, men altid krydstjekke mod de nyeste tal hos a-kassen.

---

Resumé og næste skridt

Hvis du vil bruge en efterlønsberegner klogt i 2026, handler det i virkeligheden om tre ting:

1. Kende din efterlønsalder og varighed (fødselsår).
2. Vide, om du ligger til den høje eller lavere efterlønssats (indkomst).
3. Forstå, hvordan pension og arbejde æder af efterlønnen (modregning).

Med mini-beregneren i starten af artiklen kan du lave et realistisk overslag på få minutter. Det næste skridt er altid at gå videre til en officiel online beregner og derefter få din a-kasse til at bekræfte tallene.

I mit eget arbejde oplever jeg, at det ikke er ét perfekt tal, der giver ro – det er, at du har flere gennemtænkte scenarier og ved, at du kan leve med dem.