Satser for efterløn i 2026: sådan ser beløbene ud

Når jeg hjælper folk med efterløn, er det næsten altid det samme spørgsmål, der kommer først: “Hvor meget får jeg udbetalt – og kan jeg leve af det?”

Her gennemgår jeg satserne for efterløn i 2026, hvordan de bliver beregnet, og hvordan arbejde, pension og skattefri præmie spiller ind. Alt er samlet ét sted, så du kan bruge det direkte i din egen planlægning.

Indhold

Hvad er efterløn – og hvem kan få den i 2026?

Efterløn er en ordning, hvor du kan trække dig gradvist eller helt tilbage fra arbejdsmarkedet nogle år før folkepensionsalderen og i stedet få en ydelse via din a-kasse.

For at have ret til efterløn i 2026 skal du blandt andet:

være medlem af en a-kasse
have indbetalt efterlønsbidrag i mange år (for de fleste årgange mindst omkring 30 år)
opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav inden for de seneste tre år
have ret til dagpenge på det tidspunkt, hvor du når din efterlønsalder

Indkomstkravet i 2026 ligger for eksempel på:

286.632 kr. for fuldtidsforsikrede
191.088 kr. for deltidsforsikrede

(Alternativt kan kravet opfyldes via et vist antal løntimer.)

Når jeg gennemgår folks papirer, er det ofte her, der opstår første overraskelse: mange tror, at “jeg har jo bare betalt efterlønsbidrag”, men glemmer, at indkomstkravet også skal være på plads.

Efterlønsalder og folkepensionsalder

Efterlønsalderen afhænger af, hvornår du er født, men for de årgange, der typisk går på efterløn omkring 2026, gælder blandt andet:

Født 1.7.1959–31.12.1962: efterløn fra 64 år, folkepension ved 67 år
Født 1.1.1963–31.12.1966: efterløn fra 65 år, folkepension ved 68 år
Født fra 1.1.1967: efterløn fra 66 år, folkepension ved 69 år

Efterlønsperioden er som udgangspunkt op til tre år.

Dette kunne måske også virke for dig.......Skattefri præmie: sådan optjener og beregner jeg den i 2026

Når jeg sidder med en person, der “bare” har hørt, at efterløn starter tre år før folkepension, ender vi næsten altid med at slå den præcise alder op – det er nemlig ikke ens for alle årgange.

Aktuelle satser for efterløn i 2026

I 2026 er efterlønnen knyttet til dagpengesatserne. Der er fire hovedsatser, alt efter om du er fuldtids- eller deltidsforsikret, og om du får 91 % eller 100 % sats.

Beløbene (før skat) er:

Fuldtidsforsikret, 100 % sats: 22.041 kr. pr. måned (264.492 kr. pr. år)
Fuldtidsforsikret, 91 % sats: 20.057 kr. pr. måned (240.684 kr. pr. år)
Deltidsforsikret, 100 % sats: 14.694 kr. pr. måned (176.328 kr. pr. år)
Deltidsforsikret, 91 % sats: 13.372 kr. pr. måned (160.464 kr. pr. år)

Beløbene er før modregning af pension – det kommer vi tilbage til længere nede.

Når jeg gennemgår økonomien med nogen, starter vi næsten altid med at placere dem i én af de fire bokse (fuldtid/deltid + 91/100 %). Først derefter giver det mening at lave det detaljerede regnestykke med pensioner, arbejde og skattefri præmie.

Tabel: satser for efterløn i 2026 (før skat)

Forsikring	Sats	Beløb pr. måned	Ca. beløb pr. år
Fuldtidsforsikret	100 %	22.041 kr.	264.492 kr.
Fuldtidsforsikret	91 %	20.057 kr.	240.684 kr.
Deltidsforsikret	100 %	14.694 kr.	176.328 kr.
Deltidsforsikret	91 %	13.372 kr.	160.464 kr.

Tallene stammer fra de officielle satser og er bekræftet af både myndigheder og flere store a-kasser.

Udvikling i satserne – hvis du “tegnede en graf”

Hvis du sammenligner satserne for efterløn i 2025 og 2026, kan du forestille dig en graf, hvor alle fire linjer (fuldtid/deltid, 91/100 %) stiger nogenlunde lige meget.

Fra 2025 til 2026 er satserne for efterløn reguleret op med cirka 4,5 %, blandt andet som følge af den generelle satsregulering.

Hvis vi tager fuldtidsforsikrede som eksempel:

År	91 % sats (fuldtid)	100 % sats (fuldtid)
2025	19.194 kr.	21.092 kr.
2026	20.057 kr.	22.041 kr.

Det samme mønster går igen for deltidsforsikrede. På en graf ville du se en jævn, opadgående kurve fra 2025 til 2026 – ikke et kæmpe spring, men en tydelig stigning.

Dette kunne måske også virke for dig.......Beregn pensionstillæg 2026: satser, modregning og trin-for-trin guide

Når jeg forklarer det for folk, bruger jeg ofte netop denne “tænkte graf”: den gør det nemmere at forstå, at satserne følger pris- og lønudviklingen nogenlunde stabilt år for år.

Sådan beregnes din efterlønssats

Din efterlønssats handler ikke kun om satstabellerne. Den afhænger blandt andet af:

din tidligere indtægt
om du er fuldtids- eller deltidsforsikret
om du opfylder udskydelsesreglen (2-års-reglen)
dine pensioner

I praksis foregår det typisk sådan: a-kassen kigger på din løn og historik og regner din sats ud. I dit efterlønsbevis står der, hvad du kan få, når du går på efterløn.

Når jeg sidder med et efterlønsbevis sammen med en person, er det ofte første gang, de faktisk får øje på den konkrete sats i kroner – mange har haft beviset liggende uden rigtigt at læse det.

Løn, 12 bedste måneder og loftet på 90 %

Som udgangspunkt beregnes din efterlønssats ud fra:

de 12 måneder med højest løn inden for de seneste 24 måneder
et loft på 90 % af din tidligere indtægt
dog højst den maksimale dagpengesats, som efterlønnen er bundet op på

Det betyder:

Tjener du forholdsvis lidt, bliver satsen lavere end maksimum.
Tjener du “godt op over” maksimum, rammer du loftet – du kan ikke få mere end satsen i tabellen, uanset hvor høj din løn er.

Krav til tidligere indkomst for at få højeste sats

For at få den højeste efterlønssats (100 % sats) skal din gennemsnitlige løn før efterlønnen ligge over nogle bestemte grænser. I 2026 ligger de typisk omkring:

Fuldtidsforsikret, 100 % sats: ca. 26.620 kr. pr. måned
Fuldtidsforsikret, 91 % sats: ca. 24.223 kr. pr. måned
Deltidsforsikret, 100 % sats: ca. 17.746 kr. pr. måned
Deltidsforsikret, 91 % sats: ca. 16.150 kr. pr. måned

Ligger du over disse niveauer, vil du som udgangspunkt ramme den maksimale sats. Ligger du under, bliver din sats regnet ned – stadig med 90 %-loftet som overgrænse.

Når jeg gennemgår lønsedler for nogen, plejer jeg at markere den gennemsnitlige løn med en tusch og sammenligne med disse tal. Det giver et meget konkret billede af, om man kan regne med maksimumsatsen eller ej.

Eksempler: Så meget kan du få i efterløn

Her er tre simple eksempler, som minder om de regnestykker, jeg laver sammen med folk i praksis. De er forenklede, men giver en god fornemmelse.

Dette kunne måske også virke for dig.......Pensionsalder i Danmark i 2026 – sådan finder du den alder, der gælder for dig

Eksempel 1: Fuldtidsforsikret med løn på 30.000 kr./md.

Forudsætninger:

Du er fuldtidsforsikret
De 12 bedste måneder ligger stabilt på 30.000 kr./md.
Du opfylder udskydelsesreglen, så du kan få 100 % sats

Trin for trin:

90 % af din tidligere indtægt:
- 30.000 kr. × 0,9 = 27.000 kr.
Loftet er maksimumdagpengesatsen/efterlønssatsen på 100 %:
- Maksimum i 2026 er 22.041 kr. pr. måned.
Din efterlønssats bliver derfor 22.041 kr. pr. måned, ikke 27.000 kr.

Hvis du ikke havde opfyldt udskydelsesreglen og i stedet kun kunne få 91 % sats, ville din sats være:

20.057 kr. pr. måned (91 % sats for fuldtidsforsikrede).

I min erfaring er det ofte her, folk ser værdien i at arbejde lidt længere: de ekstra år kan både løfte satsen fra 91 til 100 % og give ret til skattefri præmie.

Eksempel 2: Deltidsforsikret med løn på 22.000 kr./md.

Forudsætninger:

Du er deltidsforsikret
Gennemsnitlig løn: 22.000 kr./md.
Du opfylder kravene til 100 % sats

Trin for trin:

90 % af tidligere indtægt:
- 22.000 kr. × 0,9 = 19.800 kr.
Deltidsmaksimum (100 % sats) i 2026 er 14.694 kr. pr. måned.
Din efterlønssats bliver derfor 14.694 kr. pr. måned.

Selv om 90 % af lønnen er 19.800 kr., rammer du loftet for deltidsforsikrede.

Hvis du i stedet kun kunne få 91 % sats, ville beløbet være 13.372 kr. pr. måned.

Når jeg gennemgår den slags tal med deltidsansatte, bliver det ofte tydeligt, at det vigtigste er at kende loftet – ikke kun den “magiske” 90 %-regel.

Eksempel 3: Når pension og efterløn spiller sammen

Forestil dig:

Dette kunne måske også virke for dig.......Førtidspension i Danmark 2026: regler, satser og konkrete eksempler

Du er fuldtidsforsikret
Din beregnede efterlønssats (uden pension) er 22.041 kr. pr. måned
Du har en arbejdsgiverpension og eventuelt private pensioner, som a-kassen skal modregne i efterlønnen

Modregningen afhænger af:

typen af pension (livsvarig, ratepension, kapitalpension osv.)
om pensionen er led i ansættelsen eller ej
hvor stor den samlede pensionsformue er

Skematisk kan det fx ende sådan her (tal kun som eksempel):

Beregnet efterlønssats: 22.041 kr.
Fradrag for pension: –2.500 kr.
Faktisk efterløn: ca. 19.500 kr. pr. måned

Når jeg taler med folk, der har store pensioner, arbejder vi næsten altid med to tal: “brutto-efterløn” (uden modregning) og “netto-efterløn” (efter modregning). Det er netto-tallet, du reelt skal leve af.

Efterløn og arbejde ved siden af i 2026

Mange vælger i 2026 at kombinere efterløn med lidt arbejde. Reglerne kan virke tekniske, men i praksis kigger vi mest på to ting:

lempeligt fradrag for mindre arbejdsindtægter
beløbsgrænser for selvstændig bibeskæftigelse

Lempeligt fradrag og timeløn

I 2026 gælder blandt andet:

Der er et lempeligt fradrag for arbejde i efterlønsperioden op til en indtægt på 47.233 kr. om året.
Der bruges en omregningssats på omkring 306 kr. pr. time til at regne løn om til timer.
Ved fleksibel efterløn kan man kombinere efterløn og arbejde, hvor en del af indtægten kun giver et mildt fradrag.

I praksis betyder det, at hvis du fx tager et lille bijob med lav timeløn og begrænset indtægt, kan du ofte beholde en stor del af efterlønnen – dog altid efter en konkret beregning i a-kassen.

Når jeg hjælper nogen med at vurdere et deltidsjob ved siden af efterløn, laver vi typisk to scenarier: ét uden arbejde og ét med det planlagte timetal. Det giver hurtigt en føling med, om det kan betale sig.

Grænser for indtægt som lønmodtager og selvstændig

For selvstændig bibeskæftigelse under efterløn gælder i 2026:

en beløbsgrænse på 97.410 kr. om året ved den såkaldte 400-timers-regel
særlige regler for ekstraordinære pensionsindbetalinger (beløbsgrænse omkring 63.200 kr. i 2026)

Reglerne er tekniske, og jeg plejer altid at anbefale, at man får a-kassen til at godkende den konkrete ordning, før man bare går i gang. Det kan spare meget bøvl og eventuel tilbagebetaling senere.

Efterløn, pension og skattefri præmie i 2026

Modregning af pension

Langt de fleste oplever, at pensionerne trækker efterlønnen ned. Det kan fx være:

arbejdsmarkedspension
tjenestemandspension
kapital- og ratepensioner

Modregningen sker efter ret detaljerede regler, men helt overordnet:

jo større pensionsformue, desto større fradrag i efterløn
nogle pensioner vægter hårdere end andre

Når jeg sidder med en person med flere pensioner, ender vi ofte med at lave et “pensionskort”: én linje pr. ordning, så vi kan holde styr på, hvad der modregnes, og hvad der ikke gør.

Skattefri præmie – belønning for at arbejde længere

Hvis du udskyder efterlønnen og arbejder efter den dato, hvor du kunne være gået på efterløn, kan du optjene en skattefri præmie. I 2026 gælder blandt andet:

én præmieportion optjenes typisk for 481 arbejdstimer (ca. tre måneders fuldtidsarbejde)
én præmieportion er:
- 15.870 kr. for fuldtidsforsikrede
- 10.580 kr. for deltidsforsikrede
du kan højst optjene 12 præmieportioner, svarende til op til:
- 190.440 kr. skattefrit (fuldtid)
- 126.960 kr. skattefrit (deltid)

Præmien udbetales som udgangspunkt, når du når folkepensionsalderen.

Når jeg laver regnestykker med folk, der er i tvivl, om de skal gå på efterløn nu eller vente, regner vi altid på:

hvad de mister i efterløn ved at vente
hvad de kan vinde i skattefri præmie

Det giver et meget konkret bilede af, om det “betaler sig” at blive lidt længere.

Alders- og periode-tabel: efterløn i 2026

Her er en forenklet tabel, som mange af dem, jeg hjælper, har nemt ved at bruge som tommelfingerregel:

Fødselsinterval	Efterlønsalder	Folkepensionsalder	Maks. efterlønsperiode
1.7.1959 – 31.12.1962	64 år	67 år	3 år
1.1.1963 – 31.12.1966	65 år	68 år	3 år
1.1.1967 og senere	66 år	69 år	3 år (forventet)

Der findes mere detaljerede skemaer med halve år og særlige overgangsregler. Til en første planlægning er denne forenkling dog ofte rigelig – og vi kan altid slå den præcise alder op efterfølgende.

Ofte stillede spørgsmål om satser for efterløn

1. Hvad er satserne for efterløn i 2026 for fuldtids- og deltidsforsikrede?

I 2026 er satserne (før skat):

Fuldtid 100 %: 22.041 kr./md.
Fuldtid 91 %: 20.057 kr./md.
Deltid 100 %: 14.694 kr./md.
Deltid 91 %: 13.372 kr./md.

Årsbeløbene står i tabellen længere oppe.

2. Hvad afgør, om jeg får 91 % eller 100 % sats?

Det afhænger især af:

om du opfylder udskydelsesreglen (2-års-reglen)
din gennemsnitlige løn op til efterlønnen
om du går på efterløn før eller efter bestemte tidspunkter i forhold til din årgang

Typisk gælder, at hvis du går på efterløn før udskydelsesperioden er opfyldt, kan du højst få 91 % sats. Opfylder du udskydelsesreglen, kan du få 100 % sats.

3. Hvor meget kan jeg få i efterløn, hvis jeg tjener fx 30.000 kr. om måneden?

I eksemplet med 30.000 kr./md. er 90 % af lønnen 27.000 kr., men loftet for efterløn i 2026 er 22.041 kr. for fuldtidsforsikrede. Du vil derfor ramme loftet og få 22.041 kr./md., hvis du opfylder betingelserne for 100 % sats.

I mit arbejde bruger jeg ofte netop dette eksempel, fordi det viser, at en høj løn ikke nødvendigvis giver en tilsvarende høj efterløn – loftet er vigtigt.

4. Hvordan beregnes min efterlønssats helt konkret?

Kort fortalt:

A-kassen finder dine 12 måneder med højest løn inden for de seneste 24 måneder.
De beregner en gennemsnitlig månedsløn.
De regner 90 % af denne løn – dog højst maksimumsatsen for efterløn.
De vurderer, om du er fuldtids- eller deltidsforsikret, og om du opfylder udskydelsesreglen.

Det endelige beløb står i dit efterlønsbevis (før modregning af pension).

5. Hvad er efterlønsalderen i 2026, og hvor længe kan jeg være på efterløn?

For mange, der går på efterløn i 2026, vil efterlønsalderen ligge mellem 64 og 66 år, og folkepensionsalderen mellem 67 og 69 år, afhængigt af fødselsår. Efterlønsperioden er typisk op til tre år.

6. Hvor meget må jeg arbejde ved siden af efterløn i 2026?

Du må gerne arbejde ved siden af efterløn, men der sker fradrag i efterlønnen. I 2026 er der bl.a.:

lempeligt fradrag på arbejdsindtægter op til ca. 47.233 kr. pr. år
særlige regler for selvstændig bibeskæftigelse med beløbsgrænse omkring 97.410 kr. pr. år

Fradraget beregnes typisk ved at omregne indtægten til timer via en timesats.

7. Hvordan påvirker mine pensioner min efterløn?

Pensioner har næsten altid betydning. Der sker fradrag i efterlønnen, afhængigt af:

pensionstype (arbejdsmarkedspension, privat pension, kapitalpension osv.)
størrelsen af dine pensioner

Fradragene kan være ret omfattende, så når jeg laver efterlønsplaner, regner jeg altid med “brutto-efterløn” og “efterløn efter pension”.

8. Hvad er skattefri præmie – og hvor stor kan den være i 2026?

Den skattefri præmie er en bonus, du kan få, hvis du arbejder efter efterlønsbeviset, i stedet for at gå direkte på efterløn. I 2026 gælder:

én præmieportion: 15.870 kr. (fuldtid) eller 10.580 kr. (deltid)
max 12 præmieportioner
samlet maks. præmie: 190.440 kr. (fuldtid) eller 126.960 kr. (deltid)

Præmien er skattefri og udbetales, når du når folkepensionsalderen.

9. Hvad er forskellen på efterløn og tidlig pension (Arne-pension)?

Efterløn:

kræver a-kassemedlemskab og efterlønsbidrag
finansieres af dig selv (bidrag) og systemet
giver satser som beskrevet her og mulighed for skattefri præmie

Tidlig pension (ofte kaldt Arne-pension):

er en særskilt ordning for personer med lang tilknytning til arbejdsmarkedet
udbetales uafhængigt af a-kassesystemet
har andre satser og betingelser end efterløn

Når jeg rådgiver om tilbagetrækning, sammenligner jeg ofte begge ordninger, fordi nogle kan vælge mellem dem – eller kombinere med senere folkepension.

10. Kan jeg selv beregne min efterløn nogenlunde?

Du kan komme ret tæt på ved at:

placere dig i den rigtige boks i satstabellen (fuldtid/deltid, 91/100 %)
justere for pensioner (fx ved at bruge eksemplerne og oplysninger fra a-kassen)
tage højde for eventuelt arbejde ved siden af efterløn

Der findes også officielle efterlønsberegnere, som kan give et mere præcist overslag.

Når jeg selv hjælper nogen, laver vi typisk både en “hurtig hovedregning” og et mere detaljeret beregningsark, så vi ser, om tallene hænger sammen med deres faste udgifter.

Afsluttende overblik: sådan bruger du satserne i din planlægning

Når jeg samler det hele for en person, der overvejer efterløn i 2026, gør vi næsten altid følgende:

Finder den rigtige sats
– fuldtid eller deltid, 91 eller 100 %, med udgangspunkt i tabellen.
Lægger pensioner ovenpå og ser fradragene
– vi finder både brutto-efterløn og efterløn efter pension.
Overvejer arbejde ved siden af efterløn
– fx 1–2 dage om ugen, og ser, hvad det betyder med lempeligt fradrag.
Tjekker muligheden for skattefri præmie
– hvor meget kan du realistisk nå at optjene, hvis du arbejder længere?
Sammenholder med dit budget
– husleje, lån, faste udgifter og den hverdag, du gerne vil have.

I mit eget arbejde med planlægning kan jeg se, at det sjældent er selve satsen, der afgør, om efterløn “kan betale sig”, men kombinationen af efterløn, pension, eventuelt deltidsarbejde og skattefri præmie. Når alle brikkerne er på bordet, er det meget lettere at træffe et valg, du også er tilfreds med om fem eller ti år.

FAQ (kort opsamling)

(Hvis du allerede har læst FAQ-sektionen ovenfor, kan du springe denne kortversion over – den er med for at sikre, at siden altid har en tydelig FAQ-blok nederst.)

Hvad er satserne for efterløn i 2026?
– 22.041 / 20.057 / 14.694 / 13.372 kr. pr. måned før skat, afhængigt af fuldtid/deltid og 91/100 % sats.
Hvordan får jeg 100 % sats?
– Du skal bl.a. opfylde udskydelsesreglen og have haft løn over bestemte grænser (fx ca. 26.620 kr./md. som fuldtidsforsikret).
Hvordan beregner a-kassen min sats?
– Ud fra bl.a. de 12 bedst lønnede måneder inden for 24 måneder, 90 %-loftet og dine forsikringsforhold.
Kan jeg arbejde ved siden af efterløn?
– Ja, men der sker fradrag. Mindre arbejde kan være omfattet af lempeligt fradrag.
Hvordan påvirker pensioner efterlønnen?
– Pensioner modregnes efter detaljerede regler; jo større pension, jo større fradrag.
Hvad er skattefri præmie?
– En skattefri bonus, du kan optjene ved at arbejde, efter du kunne være gået på efterløn.
Hvor længe kan jeg være på efterløn?
– Typisk op til tre år, til du når folkepensionsalderen.
Hvor finder jeg min egen sats?
– I dit efterlønsbevis og via a-kassens eller de offentlige beregnere.