Hvornår kan jeg gå på efterløn i 2026? Sådan finder du din efterlønsalder

Når jeg hjælper folk med efterløn, er det næsten altid det samme spørgsmål, der kommer først:
“Hvornår kan jeg gå på efterløn – helt konkret?”

Det afhænger især af tre ting:

Dit fødselsår
Hvor længe du har været medlem af a-kasse og betalt efterlønsbidrag
Om du vil gå tidligt, sent eller måske blive lidt længere på arbejdsmarkedet

I denne guide gennemgår jeg det trin for trin, med eksempler og simple tabeller. Brug den som overblik – og tjek altid de præcise tal hos din a-kasse eller på de officielle sider, fordi regler og satser kan blive justeret, også i 2026.

Indhold

Hvad er efterløn – kort forklaret uden jurasprog

Efterløn er en frivillig ordning, hvor du kan trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet nogle år før folkepensionen og få en ydelse i stedet for løn.

Kort sagt:

Du betaler ind til ordningen gennem din a-kasse
Når du opfylder kravene, kan du gå fra, før du når folkepensionsalderen
Du kan ofte arbejde lidt ved siden af, men det påvirker udbetalingen
Jo senere du går på efterløn (tættere på folkepension), jo mindre modregning og ofte lidt bedre økonomi

Da jeg selv skulle hjælpe en person født i midten af 60’erne, startede jeg altid med at få styr på:

Fødselsdato, 2) Hvor længe vedkommende havde betalt efterlønsbidrag, 3) Ønske: “Vil du ud så tidligt som muligt, eller vil du optimere økonomien?”.

Hvornår kan jeg gå på efterløn? Brug dit fødselsår som pejlemærke

Den efterlønsalder, du kan regne med i 2026, er bundet op på dit fødselsår og udviklingen i den generelle pensionsalder. Der er forskel på, om du er født i f.eks. 1958, 1965 eller 1972.

Vigtigt: Tallene herunder er forenklede eksempler, så du forstår princippet. Dine egne tal skal altid bekræftes hos a-kassen eller på officielle sider.

Oversigt: Eksempel på efterlønsalder og folkepensionsalder efter fødselsår

Fødselsår (eksempel)	Eksempel på efterlønsalder*	Eksempel på folkepensionsalder*	Mulig periode på efterløn (år)*
1958	ca. 63 år	ca. 67 år	op til ca. 4 år
1962	ca. 63½ år	ca. 67½ år	op til ca. 4 år
1965	ca. 64 år	ca. 68 år	op til ca. 4 år
1970	ca. 64½ år	ca. 68½ år	op til ca. 4 år
1972	ca. 65 år	ca. 69 år	op til ca. 4 år

*Eksempler til forklaring – ikke officielle tal.

Dette kunne måske også virke for dig.......Rejsekort pensionist i 2026: Sådan får du rabat som senior

Når jeg forklarer det til folk, beder jeg dem ofte om at tænke sådan her:

Folkepensionsalderen ligger i et interval
Efterlønsalderen ligger typisk nogle år før folkepensionen
Jo yngre du er, jo højere ender både efterlønsalder og folkepensionsalder sandsynligvis med at være

Hvis du tegnede det som en graf, ville du se en stigende kurve:
På den vandrette akse fødselsår (1958, 1960, 1965, 1970, 1975 …). På den lodrette akse alder. Kurven for både efterløn og folkepension vil langsomt pege opad, jo yngre årgang du kigger på. Det afspejler, at vi generelt lever længere, og at pensionsalderen løbende er blevet justeret opad.

Eksempler: Sådan ser det ud for dig, hvis du er født i 1958, 1965 eller 1972

Lad mig tage tre fiktive eksempler – de tal, jeg bruger, er for at vise princippet:

Født i 1958 – “jeg er tæt på eller allerede i efterlønsalderen”
- Forestil dig, at din folkepensionsalder er ca. 67 år
- Din efterlønsalder kan fx ligge omkring 63 år
- Du kan dermed have op til 4 år på efterløn
- I min rådgivning oplever jeg, at denne gruppe ofte allerede har et efterlønsbevis, så de ved nogenlunde, hvad de kan forvente
Født i 1965 – “jeg planlægger 5–10 år frem”
- Folkepensionsalder: fx omkring 68 år
- Efterlønsalder: fx omkring 64 år
- Også her taler vi typisk om op til ca. 4 år på efterløn
- I mit eget arbejde ser jeg, at mange her spørger: “Skal jeg blive ved med at betale efterlønsbidrag, eller lægge pengene til side selv?”
Født i 1972 – “jeg er i slut 40’erne / start 50’erne og vil gerne have et tidligt overblik”
- Folkepensionsalder: fx omkring 69 år
- Efterlønsalder: fx omkring 65 år
- Igen op til omkring 4 år på efterløn
- I den her gruppe oplever jeg større usikkerhed: “Bliver ordningen ændret?” – derfor plejer jeg at sige: regn med princippet (efterløn før folkepension), men følg med i lovændringerne frem mod 60-årsalderen.

Krav til efterløn: medlemskab, bidrag og anciennitet

At du kan gå på efterløn handler ikke kun om alder. Du skal også opfylde nogle betingelser, især:

Du skal have været medlem af en a-kasse i en længere årrække
Du skal have betalt efterlønsbidrag i et vist antal år
Du skal typisk opfylde et anciennitetskrav, før du kan få fuld ret

I 2026 vil kernen stadig være:

Langvarigt medlemskab af a-kasse
Sammenhængende eller tilstrækkelig lang betaling til efterlønsordningen
Opfyldelse af almindelige krav om beskæftigelse (timer/år), lidt ligesom når du får dagpenge

Når jeg gennemgår en konkret sag, laver jeg ofte en lille “tjekliste” sammen med personen:

Hvornår blev du medlem af a-kassen?
Hvornår begyndte du at betale efterlønsbidrag?
Har du haft pauser i betalingen – fx udland, selvstændig udenfor ordning, længere tid uden for arbejdsmarkedet?
Har du fået et efterlønsbevis, eller kan du snart få det?

Hvor længe skal jeg have betalt efterlønsbidrag?

Reglerne for “hvor længe” er tekniske, men princippet er:

Du skal have betalt ind i mange år (tænk i størrelsesordenen et par årtier) for at få fuld ret til efterløn
Hvis du først kommer sent i gang, kan du stadig få noget, men ofte på skærpede vilkår eller med reduceret periode

Praktisk tip, jeg ofte bruger:

Log ind på din a-kasses selvbetjening og tjek opgørelsen over efterlønsbidrag
Sammenhold med din fødselsdato – det giver et ret klart billede af, om du er “på sporet”

Hvad hvis jeg har haft pauser i a-kassen?

Mange er nervøse for “huller”. I praksis kigger man på:

Hvor lange pauserne har været
Om du har været helt ude af a-kassen, eller bare skiftet a-kasse
Om du har haft perioder i udlandet eller som selvstændig uden at være i en ordning, der tæller med

Når jeg taler med nogen, der har haft pauser, laver jeg typisk en enkel tidslinje:
“Fra 1995 til 2010 i a-kasse, fra 2010 til 2014 selvstændig uden indbetaling, fra 2014 til nu igen i a-kasse.”
Så kan vi sammen holde det op mod kravene, og så sender jeg dem videre til a-kassen for en endelig vurdering på skrift – det er altid dem, der har det sidste ord.

Dette kunne måske også virke for dig.......Rejsekort priser i 2026: sådan finder du den billigste rejse

Hvor længe kan jeg være på efterløn – og hvad med satserne i 2026?

I en forenklet model kan du tænke sådan her:

Du kan typisk være på efterløn i op til ca. 3–5 år før folkepensionen, afhængigt af årgang og konkrete regler
Satserne ligger ofte nogenlunde i nærheden af dagpengeniveau, men justeres og afhænger af flere faktorer (fx om du går tidligt eller senere i efterlønsperioden)

Jeg plejer at anbefale to trin:

Brug en officiel efterlønsberegner til at få et første tal
Få a-kassen til at lave en personlig beregning på skrift

Typisk længde på efterlønsperioden (eksempel)

Situation	Eksempel på efterlønsalder	Eksempel på folkepensionsalder	Mulig periode på efterløn*
Går på efterløn tidligt	63 år	67 år	ca. 4 år
Går på efterløn lidt senere	64 år	67 år	ca. 3 år
Venter tættere på folkepension	65 år	67 år	ca. 2 år

*Eksempler – de konkrete år kan være anderledes for dig.

Når jeg forklarer det, siger jeg ofte:
“Jo tættere du venter med at gå på efterløn i forhold til folkepensionsalderen, jo kortere periode, men typisk lidt bedre økonomi pr. måned.”

To simple eksempler på beregning af efterløn

Eksemplerne her er kraftigt forenklede, men giver dig en fornemmelse af, hvordan jeg plejer at tænke sammen med folk. Alle tal er fiktive.

Eksempel 1: Gå tidligt på efterløn

Månedsløn før skat: 30.000 kr.
Forenklet dagpengeniveau/efterløn: fx ca. 19.000–20.000 kr. pr. måned før skat
Du vælger at gå på efterløn 4 år før folkepension

Meget forenklet kan regnestykket se sådan her:

Udgangspunkt: 30.000 kr. i løn
Efterløn ca. 19.500 kr. (eksempel)
Du mister ca. 10.500 kr. i bruttoløn hver måned i 4 år
Til gengæld får du frihed tidligere – det er her, du skal mærke efter: er det pengene værd?

Når jeg sidder med folk, beder jeg dem ofte om at lave et budget med begge scenarier: “fortsæt med at arbejde” vs. “gå på efterløn”. Så kan man se, om det praktisk hænger sammen.

Eksempel 2: Gå senere – tættere på folkepensionen

Samme løn: 30.000 kr.
Du venter og går først på efterløn 2 år før folkepension
Din efterlønsudbetaling kan i nogle modeller ende en smule højere (fx mindre modregning og bedre vilkår), fx 21.000–22.000 kr. om måneden

Forenklet:

Du arbejder 2 år længere og får fuld løn i den periode
Du er på efterløn i kortere tid, men til en lidt bedre sats
Samlet ender du ofte økonomisk bedre ved at vente lidt, men “betaler” med to ekstra år på arbejdsmarkedet

I mit arbejde oplever jeg, at mange i slutningen af 50’erne hælder til midtvejsløsningen: måske ikke allertidligste mulighed, men heller ikke helt tæt på folkepensionen.

Særlige situationer: selvstændige, fleksjob og andre undtagelser

Der findes en række særregler, som gør, at du ikke skal kopiere din nabos løsning:

Dette kunne måske også virke for dig.......Orange billet pensionist: Sådan rejser du billigere som 67+ i 2026

Selvstændige: Her handler det om, om du har været med i en ordning, der tæller med, og om du har haft indkomst og arbejdstid på en måde, der opfylder kravene.
Fleksjob / nedsat arbejdsevne: Her spiller andre ordninger og ydelser også ind, og der kan være særlige muligheder eller begrænsninger.
Udlandsophold: Har du arbejdet mange år i udlandet, kan det påvirke både efterløn og pension.

Når jeg har en sag, der involverer selvstændig virksomhed eller lange udlandsophold, kan jeg stort set altid se, at det bliver komplekst. I de tilfælde anbefaler jeg:

Få en skriftlig vurdering fra din a-kasse
Gem alt, hvad de sender – det kan blive vigtigt senere
Tag eventuelt et møde (telefon/video/personligt), hvor du gennemgår din situation punkt for punkt

Ofte stillede spørgsmål om hvornår du kan gå på efterløn

Her samler jeg de spørgsmål, jeg oftest møder, når vi taler efterløn i 2026.

Kan jeg se min præcise efterlønsalder et sted?

Ja. Din a-kasse kan normalt fortælle dig din forventede efterlønsalder og folkepensionsalder ud fra dine oplysninger. Mange steder kan du se det, når du logger ind på selvbetjeningen.

Hvordan påvirker mit fødselsår, hvornår jeg kan gå på efterløn?

Jo yngre du er, jo højere bliver både din efterlønsalder og folkepensionsalder typisk. Reglerne er gradvist blevet strammet, og der er indbygget mekanismer, der tager højde for, at vi generelt lever længere.

Hvor længe skal jeg have betalt efterlønsbidrag?

Du skal have betalt ind i mange år for at få fuld ret (tænk i størrelsesordenen 20+ år). Har du betalt i kortere tid, kan du måske stadig få noget efterløn, men på andre vilkår. Den præcise opgørelse får du kun fra a-kassen.

Kan jeg arbejde ved siden af efterløn – og hvor meget?

Ja, du må som udgangspunkt gerne arbejde ved siden af efterløn. Men:

Timerne bliver modregnet i efterlønnen
Der er grænser for, hvor meget du må tjene, uden det påvirker din udbetaling meget
Reglerne kan være tekniske, så her vil jeg altid bede folk om at få en konkret beregning fra a-kassen

I mit eget arbejde ser jeg ofte, at et deltidsjob på efterløn kan give en fin balance mellem indkomst og frihed, men kun hvis man kender modregningsreglerne.

Hvad er forskellen på efterløn og folkepension?

Kort sagt:

Efterløn: Frivillig ordning, du har betalt til via din a-kasse. Den gælder typisk nogle år før folkepensionen.
Folkepension: Offentlig pension, som de fleste får, når de når folkepensionsalderen – uanset om de har haft efterløn eller ej (så længe de opfylder almindelige krav om bopæl mv.).

Hvad er et efterlønsbevis, og hvornår får jeg det?

Et efterlønsbevis er et dokument fra din a-kasse, der siger, at du opfylder betingelserne for at gå på efterløn fra et bestemt tidspunkt. Du får det typisk nogle år før, du faktisk kan gå på efterløn. For mange er det her, det hele bliver “rigtigt virkeligt”.

Hvad hvis jeg har været ude af a-kassen en periode – mister jeg retten til efterløn?

Det kommer an på:

Dette kunne måske også virke for dig.......Flextrafik for pensionister i 2026: regler, priser og sådan gør du

Hvor længe du har været ude
Om du har genoptaget medlemskab og indbetaling i tide
Om du stadig kan nå at opfylde anciennitets- og bidragskravene

Det her er noget, hvor jeg aldrig nøjes med gæt. Jeg råder altid personen til at få en skriftlig vurdering fra a-kassen, så der ikke er tvivl.

Kan jeg få efterløn som selvstændig eller medhjælpende ægtefælle?

Ja, det kan være muligt, men reglerne er mere komplekse. Det afhænger blandt andet af:

Om du har været medlem af a-kasse for selvstændige
Hvordan din virksomhed og indkomst har været tilrettelagt
Om du har indbetalt efterlønsbidrag løbende

Hvis du er selvstændig, og du overvejer efterløn, er det efter min erfaring altid en god idé at tage en tidlig snak med a-kassen – gerne flere år før, du vil trække dig.

Er det “smart” at blive i efterlønsordningen i 2026 – eller skal jeg melde mig ud?

Det afhænger af:

Din alder og hvor langt du er fra efterlønsalderen
Hvor længe du allerede har betalt ind
Om du forventer at kunne opfylde kravene til fuld efterløn
Hvor stor værdi du lægger i at kunne forlade arbejdsmarkedet nogle år før folkepension

I min egen praksis laver jeg ofte to scenarier sammen med personen:

“Jeg fortsætter i ordningen”
“Jeg stopper nu og lægger pengene til side selv”

Så ser vi, hvad der realistisk giver mest mening – både økonomisk og i forhold til deres ønsker til arbejdsliv og fritid.

Afsluttende tanker

Når jeg hjælper nogen med spørgsmålet “hvornår kan jeg gå på efterløn?”, prøver jeg altid at samle det til tre enkle trin:

Find din årgang og alder
– Brug fødselsår og eksemplerne her som pejlemærke, men tjek de konkrete tal hos a-kassen.
Få styr på din historik
– Medlemskab af a-kasse, år med efterlønsbidrag, eventuelle pauser, perioder i udlandet eller som selvstændig.
Lav et realistisk økonomisk billede
– Se på efterløn vs. løn, og overvej om du helst vil ud tidligt, senere eller lave en mellemvej.

I 2026 er efterløn stadig et værktøj, du kan bruge til at få en blødere overgang fra fuldt arbejdsliv til pension. Men det kræver, at du kender dine tal og ikke bare gætter.

I mit eget arbejde har jeg set, hvor stor forskel det gør, når folk for første gang får deres personlige efterlønsalder og beløb på skrift. Pludselig bliver drømmene om “at trække stikket lidt før” noget, man faktisk kan planlægge ud fra.