I 2026 er førtidspension stadig en af de mest komplekse ordninger i det danske system. Når jeg hjælper folk med at forstå deres muligheder, oplever jeg, at de typisk sidder med tre spørgsmål:
Kan jeg få førtidspension? Hvor meget kan jeg få? Og hvordan søger jeg helt konkret?
Her går jeg alle tre ting igennem i et enkelt sprog – men med respekt for reglerne og med konkrete eksempler, så du kan spejle din egen situation i dem.
Hvad er førtidspension?
Førtidspension er en offentlig pension til dig, der har så nedsat arbejdsevne, at du ikke længere kan forsørge dig selv gennem arbejde eller andre ydelser. Det handler ikke kun om sygdomsnavne eller diagnoser, men om hvor meget du reelt kan arbejde.
Når jeg forklarer det til borgere, plejer jeg at sige:
Førtidspension er systemets sidste skridt. Før man når dertil, har kommunen næsten altid prøvet alt andet.
Typisk har kommunen været igennem:
- behandling og genoptræning
- praktik, opkvalificering eller omskoling
- ressourceforløb
- evt. fleksjob
Hvis du trods alle indsatser fortsat har en meget lille eller ingen arbejdsevne, kan du komme i betragtning til førtidspension.
Kort forklaret: førtidspension i 2026
I 2026 skelner man som udgangspunkt mellem:
- Ny førtidspension (efter de nuværende regler)
- Gammel førtidspension (til dem, der fik pension efter de ældre regler før reformerne)
Ny førtidspension er en skattepligtig pension, hvor du får et grundbeløb, som afhænger af, om du er enlig eller gift/samlevende. Beløbet kan blive sat ned, hvis du eller din partner har indkomst ved siden af.
Dette kunne måske også virke for dig.......Folkepension satser 2026: hvor meget får du som enlig eller gift?Når jeg selv sætter mig ned med tallene sammen med en borger, kigger vi altid først på:
- Er det gammel eller ny ordning?
- Er du enlig eller gift?
- Har du anden indkomst – fx løn, pensioner eller kapitalindkomst?
Forskellen på “gammel” og “ny” førtidspension (før/efter 2003)
For at holde det enkelt kan du se forskellene sådan her:
| Punkt | Gammel førtidspension | Ny førtidspension |
|---|---|---|
| Hvornår tildelt | Før reformerne (fx før 2003) | Efter reformerne |
| Opbygning | Flere trin og forskellige satser | Ét samlet grundbeløb |
| Indkomstregler | Andre (ofte mere fordelagtige) | Strammere indkomstafprøvning |
| Ændres automatisk til folkepension | Ja, ved folkepensionsalder | Ja, ved folkepensionsalder |
Hvis du allerede er på gammel ordning, bliver du normalt bare på den, indtil du når folkepensionsalderen. Når jeg møder folk med gammel ordning, er det ofte en god idé at få lavet en konkret beregning, så de kan se, hvad der sker, når de skifter til folkepension.
Hvem kan få førtidspension?
Det afgørende er ikke, hvor syg du er på papiret, men hvor meget du kan arbejde – og om din arbejdsevne er varigt nedsat. Kommunen vurderer altid dette samlet på baggrund af lægeoplysninger, afprøvninger, forløb og din egen beskrivelse.
Krav til varigt nedsat arbejdsevne
For at komme i betragtning til førtidspension skal:
- din arbejdsevne være væsentligt og varigt nedsat
- alle relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen være afprøvet eller vurderet
- der ikke være realistiske udsigter til, at du kan komme i arbejde – heller ikke i fleksjob
I mit arbejde oplever jeg tit, at misforståelsen er denne: mange tror, at en alvorlig diagnose i sig selv udløser førtidspension. Det gør den ikke. Diagnosen er vigtig, men kommunen ser på, hvad du stadig kan – også i få timer og i meget skånsomme job.
Alder, ressourceforløb og fleksjob
I praksis ser man ofte:
- Er du under ca. 40 år, vil kommunen næsten altid forsøge med ressourceforløb, fleksjob mv., før de overvejer førtidspension.
- Er du ældre, og er din situation åbenlyst varig (fx svær, kronisk sygdom uden behandlingsmuligheder), kan der være kortere vej til førtidspension.
Når jeg taler med yngre borgere, siger jeg ofte: “Forvent ikke, at førtidspension er første løsning – systemet er bygget til at afprøve andre muligheder først.”
Bopæl, statsborgerskab og optjening
For at få fuld dansk førtidspension skal du typisk:
- have lovligt ophold i Danmark
- have boet i Danmark i en vis del af dit voksenliv (fx 4/5 eller 9/10 af perioden, afhængigt af regler og aftaler)
Har du boet i udlandet i længere tid, kan du i nogle tilfælde kun få nedsat pension, der svarer til den del af tiden, du har boet i Danmark.
Dette kunne måske også virke for dig.......Arne pension & tidlig tilbagetrækning: sådan gør du i 2026I mit arbejde er det ofte her, folk bliver overraskede: de har måske været mange år i udlandet og forventer fuld dansk pension, men optjeningsreglerne betyder, at de kun får en del af den.
Satser for førtidspension i 2026
Satserne ændrer sig hvert år, men for 2026 kan du som tommelfingerregel regne med, at:
- en enlig førtidspensionist får et grundbeløb på omkring 22.000 kr. pr. måned før skat
- en gift eller samlevende førtidspensionist får et grundbeløb på omkring 18.500–19.000 kr. pr. måned før skat
Her er en forenklet oversigt med omtrentlige beløb:
| Status | Månedlig pension 2026 (ca.) | Årlig pension 2026 (ca.) |
|---|---|---|
| Enlig | 22.000 kr. | 264.000 kr. |
| Gift/samlevende | 18.800 kr. | 225.600 kr. |
Tallene er afrundede og bruges her til at forklare principperne. Den præcise sats skal altid tjekkes i de aktuelle tal for 2026.
Når jeg gennemgår økonomien med borgere, tager vi altid udgangspunkt i de faktiske satser for det år, men bruger afrundede tal i første omgang for at få overblikket på plads.
Satser for enlig førtidspensionist
Som enlig får du det højere grundbeløb. Derudover kan du:
- søge boligstøtte (alt efter boligtype og husleje)
- have ret til personlige tillæg, hvis din økonomi er særlig stram
I praksis oplever jeg, at mange enlige førtidspensionister har brug for et samlet overblik over både pension, boligstøtte og evt. andre ydelser, før tallene giver mening. Derfor giver det ofte god mening at få lavet et samlet budget.
Satser for gift eller samlevende
Er du gift eller samlevende, er grundbeløbet lavere. Det skyldes, at systemet regner med, at I er to om at bære udgifterne. Desuden betyder din partners indkomst meget for, hvor meget du i sidste ende får udbetalt.
En typisk situation, jeg ser, er denne:
- Den ene er på førtidspension.
- Den anden arbejder fuld tid og har en pæn løn.
Her bliver førtidspensionen ofte sat ned, fordi husstandens samlede indkomst ligger over de indkomstgrænser, der gælder for førtidspension.
Dette kunne måske også virke for dig.......Opsparing: sådan bygger du en stærk økonomisk buffer i 2026Tillæg, boligstøtte og andre ydelser
Ud over selve pensionen kan du blandt andet have ret til:
- boligstøtte
- særlige personlige tillæg (fx til medicin, tandlæge eller særlige udgifter)
- eventuelle helbredstillæg, hvis du opfylder betingelserne
Når jeg har en samtale med en førtidspensionist, oplever jeg tit, at disse tillæg faktisk betyder mere for økonomien i hverdagen end små ændringer i selve grundbeløbet. Det er derfor vigtigt ikke kun at kigge på grundpensionen.
Indkomst og hvor meget du må tjene ved siden af
Du må som udgangspunkt gerne have indkomst ved siden af førtidspension, men:
- din egen indkomst kan få pensionen sat ned
- din ægtefælles/samlevers indkomst kan også påvirke beløbet, hvis I bor sammen
Reglerne er tekniske, men grundideen er, at indkomst over nogle fradragsgrænser reducerer pensionen med en vis procentdel.
Indkomstgrænser og nedsættelse af pensionen
For at gøre det mere konkret kan du tænke sådan her:
- Først kigger man på din og evt. din partners indkomst.
- En del af indkomsten er “fradrag”, som ikke påvirker pensionen.
- Den indkomst, der ligger over grænsen, får pensionen til at falde.
- Faldet er typisk en vis procent af den del af indkomsten, der ligger over grænsen.
Når jeg gennemgår reglerne med borgere, laver vi næsten altid et eksempel på papir med fiktive tal. Det gør det meget lettere at forstå, hvor meget man reelt får.
Eksempler på beregning trin for trin
Eksempel 1: Enlig med lidt ekstra indkomst
Forestil dig:
- Du er enlig førtidspensionist i 2026.
- Din fulde pension, hvis du ikke havde anden indkomst, er ca. 22.000 kr. pr. måned.
- Du har en lille deltidsindtægt på 3.000 kr. pr. måned.
Lad os sige, at reglerne i dette eksempel er:
- de første 1.000 kr. pr. måned påvirker ikke pensionen
- resten (2.000 kr.) får pensionen til at falde med 30 %
Sådan kan regnestykket se ud:
- Ekstraindkomst: 3.000 kr.
- Fradrag: 1.000 kr.
- Indkomst over grænsen: 2.000 kr.
- 30 % af 2.000 kr. = 600 kr.
Resultat:
Dette kunne måske også virke for dig.......ATP pension forklaret: sådan fungerer ATP Livslang Pension i 2026- Pensionen sættes ned med 600 kr.
- Ny pension: 22.000 – 600 = 21.400 kr. pr. måned (plus dine 3.000 kr. i løn).
Samlet indkomst før skat: 24.400 kr. pr. måned.
Eksempel 2: Gift med højtlønnet ægtefælle
Forestil dig:
- Du er på førtidspension (gift sats: ca. 18.800 kr. pr. måned).
- Din ægtefælle tjener 40.000 kr. pr. måned.
Antag i et forenklet eksempel:
- de første 20.000 kr. af ægtefællens indkomst påvirker ikke din pension
- resten (20.000 kr.) får din pension til at falde med 30 %
Regnestykket kan så se sådan ud:
- Ægtefælles indkomst: 40.000 kr.
- Fradrag: 20.000 kr.
- Indkomst over grænsen: 20.000 kr.
- 30 % af 20.000 kr. = 6.000 kr.
Resultat:
- Din førtidspension sættes ned med 6.000 kr.
- Ny pension: 18.800 – 6.000 = 12.800 kr. pr. måned.
Sådan et regnestykke laver jeg ofte sammen med par, fordi det giver et klart billede af, hvorfor pensionen er lavere, end de troede.
Sådan søger du førtidspension trin for trin
Selve ansøgningsprocessen kan virke uoverskuelig. Når jeg hjælper folk gennem det, deler jeg det altid op i tydelige trin.
Forberedelse: dokumentation og lægepapirer
Før du søger, er det en god idé at samle:
- lægepapirer og speciallægeerklæringer
- beskrivelser af tidligere behandlingsforløb
- arbejdspapirer, fx udtalelser fra tidligere arbejdsgivere
- oplysninger om tidligere ressourceforløb, fleksjob, praktikforløb osv.
Jeg anbefaler ofte, at man skriver sin egen beskrivelse af hverdagen:
Hvordan ser en “gennemsnitlig dårlig dag” ud? Hvor meget kan du reelt klare? Hvad sker der, hvis du overbelaster dig?
Ansøgning i kommunen og dialog med jobcenter
Typisk foregår det sådan:
- Du henvender dig til kommunen/jobcenteret og beder om at få din sag vurderet med henblik på førtidspension.
- Sagen bliver ofte behandlet i et tværfagligt team, der ser på alle oplysninger.
- Du kan blive indkaldt til samtaler, hvor du fortæller om din situation.
I min erfaring er det en stor hjælp, hvis du på forhånd har tænkt over, hvad du vil fortælle – og gerne tager en bisidder med, så du ikke står alene.
Sagsbehandling, afgørelse og klagemuligheder
Når alle oplysninger er på plads, træffer kommunen afgørelse. Mulighederne er typisk:
- førtidspension bevilges
- førtidspension afslås, med begrundelse og evt. forslag til andre indsatser
Får du afslag, har du ret til at klage inden for en bestemt frist. I praksis anbefaler jeg næsten altid, at man får hjælp til at læse afgørelsen igennem, så man forstår præcis, hvad kommunen har lagt vægt på – og om der er grundlag for at klage.
Fuld eller nedsat førtidspension, hvis du har boet i udlandet
Reglerne om 4/5 og 9/10 af tiden i Danmark
For at få fuld førtidspension skal du som hovedregel have boet i Danmark i en stor del af dit voksne liv. Reglerne er tekniske og afhænger også af internationale aftaler, men grundideen er:
- Har du boet i Danmark i næsten hele den relevante periode, kan du få fuld pension.
- Har du boet i Danmark i en del af tiden, kan du få nedsat pension, der svarer til den del af perioden, du har boet her.
Regneeksempler på fuld og nedsat førtidspension
Eksempel 3: 30 år i Danmark, 10 år i udlandet
Forestil dig:
- Du har boet 30 år i Danmark og 10 år i udlandet i den periode, der tæller.
- Den samlede periode er 40 år.
Så har du boet:
- 30 ud af 40 år i Danmark = 75 %
Hvis fuld pension for en enlig er 22.000 kr. pr. måned, kan en nedsat pension i dette tænkte eksempel se sådan ud:
- 75 % af 22.000 kr. = 0,75 × 22.000 = 16.500 kr. pr. måned
Det er et forenklet eksempel, men det viser princippet: jo mindre del af tiden du har boet i Danmark, jo mindre pension.
Overgang fra førtidspension til folkepension
Hvornår sker overgangen automatisk?
Når du når folkepensionsalderen, går du normalt automatisk over fra førtidspension til folkepension. Du behøver i mange tilfælde ikke selv at søge igen, men får besked i god tid.
Hvad betyder det for udbetaling og tillæg?
Overgangen kan betyde:
- andre satser for pension
- ændrede regler for tillæg
- ændringer i forhold til boligstøtte
Når jeg taler med borgere, som nærmer sig folkepensionsalderen, laver vi ofte en “før/efter”-oversigt:
| Faktor | Som førtidspensionist | Som folkepensionist |
|---|---|---|
| Grundpension | Førtidspensionssats | Folkepensionssats |
| Tillæg | Særlige tillæg muligvis | Pensionstillæg mv. |
| Boligstøtte | Ja, efter reglerne | Ja, men reglerne kan være lidt anderledes |
På den måde kan du se, om din økonomi bliver bedre, dårligere eller omtrent den samme, når du skifter ordning.
Ofte stillede spørgsmål om førtidspension i 2026
1. Kan jeg få førtidspension, hvis jeg er under 40 år?
Ja, men det er svært. Er du under 40, vil kommunen næsten altid se, om der er mulighed for ressourceforløb, fleksjob eller andre indsatser først. Førtidspension gives typisk først, når alt andet er afprøvet uden realistisk udsigt til forbedring.
2. Hvor lang tid tager det at få en afgørelse?
Det varierer meget. Har du allerede været igennem lange forløb, kan det gå hurtigere, end hvis kommunen først skal til at indhente en masse nye oplysninger. I mit arbejde ser jeg både sager, der afgøres på få måneder, og sager der trækker ud i over et år.
3. Kan jeg arbejde ved siden af førtidspension?
Ja, i et vist omfang. Men tjener du for meget, bliver din pension sat ned. Det gælder både din egen indkomst og i nogle tilfælde din ægtefælles. Få altid lavet en konkret beregning, før du siger ja til flere timer.
4. Kan jeg rejse til eller bo i udlandet, når jeg får førtidspension?
Kortvarige ferier er normalt ikke et problem. Vil du bo i udlandet i længere tid, kan dine rettigheder afhænge af, hvilket land det er, og hvor længe du har boet i Danmark. Det er vigtigt at få rådgivning, før du flytter.
5. Hvad gør jeg, hvis kommunen siger nej til førtidspension?
Du har ret til en skriftlig begrundelse og til at klage inden for en frist. Jeg anbefaler, at du:
- læser begrundelsen grundigt
- markerer, hvad du er uenig i
- søger hjælp hos en rådgiver, fagforening, handicap- eller patientforening
6. Hvad er forskellen på fleksjob og førtidspension?
Fleksjob er til dig, der stadig kan arbejde i et vist omfang, men på særlige vilkår. Førtidspension er til dig, der i praksis ikke kan være på arbejdsmarkedet – heller ikke i få timer – på grund af varigt nedsat arbejdsevne.
7. Kan jeg få førtidspension og samtidig have opsparing eller formue?
Ja, du må gerne have opsparing. Men renter, afkast og andre indkomster kan påvirke din pension. Det er derfor vigtigt at oplyse kommunen om alle indkomster, også dem fra opsparing.
8. Hvad hvis jeg allerede har gammel førtidspension?
Har du fået pension efter de gamle regler, bliver du normalt på den ordning, indtil du når folkepensionsalderen. Du bliver som udgangspunkt ikke tvunget over på ny ordning, men kan have fordel af at få en individuel rådgivning, hvis din situation ændrer sig.
9. Skal jeg søge igen i 2026?
Nej, førtidspension gives normalt som en varig ydelse. Du skal ikke søge igen hvert år. Men kommunen kan i særlige tilfælde tage sagen op, hvis der er sket væsentlige ændringer i din arbejdsevne.
10. Hvem kan hjælpe mig, hvis jeg er i tvivl?
Du kan blandt andet få hjælp hos:
- kommunens borgerservice eller socialrådgiver
- din fagforening, hvis du er medlem
- handicap- og patientforeninger
- eventuelle private rådgivere
I min erfaring er det altid en fordel at have mindst én person, der kan gennemgå dine papirer og hjælpe dig med at forstå begrundelser og beregninger.
Afsluttende bemærkninger
Førtidspension handler ikke kun om paragraffer og tal, men om dit liv her og nu og de næste mange år. I 2026 er systemet stadig komplekst, men du kan komme meget langt ved at:
- få overblik over reglerne for arbejdsevne, indkomst og optjening
- samle din dokumentation grundigt
- få hjælp til at gennemgå afgørelser og beregninger
Når jeg følger en sag fra start til slut, ser jeg ofte, at det vigtigste ikke kun er selve beløbet, men roen i at vide, hvad man kan regne med økonomisk. Jo bedre forberedt du er, jo stærkere står du i dialogen med kommunen.
