Modregning af arbejdsindtægt i pensioner i 2026: sådan påvirker arbejde din pension

Når jeg hjælper folk med at få styr på deres pension i 2026, er det næsten altid modregning, der skaber mest forvirring. Må jeg arbejde? Hvor meget må jeg tjene? Og gælder reglerne ens for folkepension, seniorpension, førtidspension og tidlig pension?

I artiklen her går jeg roligt igennem reglerne trin for trin, med eksempler og tabeller, så du kan se, hvad der faktisk gælder for dig i 2026.

Indhold

Hvad betyder modregning af arbejdsindtægt i pensioner?

Når vi taler om modregning, handler det kort sagt om, at din pension bliver sat ned, fordi du eller din partner har andre indtægter – fx løn, pensioner, afkast eller sociale ydelser.

Når jeg læser reglerne, skelner jeg altid mellem tre ting, fordi det gør det hele meget mere overskueligt:

Hvad bliver der modregnet i?
- Folkepensionens grundbeløb
- Folkepensionens pensionstillæg
- Din personlige tillægsprocent (som bl.a. påvirker ældrecheck, varmetillæg og helbredstillæg)
Hvilken type indkomst er der tale om?
- Arbejdsindtægt (løn, honorar, selvstændig virksomhed)
- Andre pensioner (arbejdsmarkedspension, tjenestemandspension, private pensioner)
- Kapitalindkomst og aktieindkomst
- Sociale ydelser (dagpenge, efterløn, fleksydelse m.m.)
Hvilken pensionstype har du?
- Folkepension
- Seniorpension
- Førtidspension
- Tidlig pension

Når du først har styr på de tre spørgsmål, er det meget lettere at se, om arbejde giver modregning – eller om det faktisk bare giver dig flere penge mellem hænderne.

Hvad er modregning – helt kort forklaret

Hvis du har pension og samtidig en anden indkomst, kan der ske to ting:

Enten sker der ingen modregning – du beholder din pension uændret.
Eller der sker modregning – din pension bliver sat ned efter nogle faste regler og satser.

Et typisk eksempel er seniorpension, hvor din pension bliver reduceret med en procentdel af det beløb, du tjener over en bestemt grænse.

Forskellen på grundbeløb, pensionstillæg og personlig tillægsprocent

Når jeg forklarer folkepension, starter jeg altid med de tre centrale begreber:

Grundbeløbet
Fast sats, som du får, hvis du opfylder betingelserne. Andre indkomster påvirker ikke længere grundbeløbet i 2026, hvis du er på folkepension.
Pensionstillægget
Afhænger af din og eventuel ægtefælles/samlevers indkomst. Her kan andre indtægter – men ikke længere din arbejdsindtægt som folkepensionist – spille en rolle.
Personlig tillægsprocent
Bruges til at beregne fx ældrecheck, varmetillæg og helbredstillæg. Din arbejdsindtægt kan stadig påvirke denne del, når den overstiger et særligt bundfradrag.

Allerede her kan du måske se, hvorfor mange går galt i byen: Arbejdsindtægt kan være “uskyldig” ét sted (grundbeløbet) og give effekt et andet sted (tillægsprocent).

Dette kunne måske også virke for dig.......Udbetaling Danmark: enkel guide til udbetalinger og kontakt i 2026

Lovændringerne 2023–2026: hvad er ændret?

Når jeg kigger på udviklingen i reglerne de sidste år, er der især tre vigtige nedslag, der forklarer, hvorfor så mange pensionister i 2026 er begyndt at arbejde mere.

Tidslinje 2022–2026 i korte træk

År	Egen arbejdsindtægt og folkepension	Ægtefælles arbejdsindtægt	Vigtige ændringer
2022	Kun begrænset uden modregning	Kunne give modregning	Stramme modregningsregler
2023	Modregning af egen arbejdsindtægt afskaffes	Ægtefælles arbejdsindtægt afskaffes gradvist	Lovændringer vedtaget i 2022–2023
2024	Ingen modregning pga. arbejdsindtægt (med tilbagevirkende kraft fra 2023)	Ingen modregning pga. arbejdsindtægt	Udbetaling af tilbageholdt pension i 2024
2025	Fortsat ingen modregning pga. arbejdsindtægt	Ny lov: partnerens sociale ydelser kan give modregning i pensionstillæg	Delvis genindførte modregningsregler
2026	Samme hovedregler, satser reguleres	Særlige regler for fleksløntilskud og sociale ydelser	Justeringer i praksis, flere arbejder som pensionister

Afskaffelse af modregning af arbejdsindtægt i folkepensionen

Kernen er:

Som folkepensionist i 2026 bliver du ikke længere modregnet i hverken:
- grundbeløbet
- pensionstillægget
  på grund af din egen arbejdsindtægt – uanset hvor meget du arbejder.
Der bliver heller ikke modregnet i grundbeløb og pensionstillæg på grund af din ægtefælles/samlevers arbejdsindtægt.

Da jeg første gang satte mig ind i ændringen, blev jeg faktisk overrasket over, hvor meget det reelt ændrer: For mange betyder det, at det nu først og fremmest er andre indkomster (andre pensioner, kapitalindkomst m.m.) og din arbejdsindtægts betydning for tillægsprocenten, der er relevante – ikke selve lønnen i forhold til grundbeløb og pensionstillæg.

Partnerens arbejdsindtægt og sociale ydelser efter 2025–2026

Her bliver det lidt mere teknisk, men jeg tager den i dagligdags sprog:

Partnerens arbejdsindtægt (løn mv.) giver ikke modregning i din folkepension.
Men fra 1. januar 2025 kan din partners sociale ydelser betyde, at dit pensionstillæg sættes ned, fx:
- dagpenge
- efterløn
- fleksydelse
- kontanthjælp
- SU
- sygedagpenge m.fl.

Fra 2026 er der særlige regler omkring fleksløntilskud, hvor noget modregnes løbende, og noget først opgøres på årsopgørelsen.

Når jeg gennemgår sager sammen med folk, er det ofte her, overraskelsen kommer: Man tror, at det er ens egen løn, der er “problemet”, men i virkeligheden er det partnerens offentlige ydelse, der trækker pensionstillægget ned.

Hvorfor taler alle om modregning netop nu?

Statistikkerne viser, at antallet af folkepensionister, der samtidig har lønindkomst, er vokset efter afskaffelsen af modregning i folkepensionen.

Kort sagt: Når det ikke længere “straffer” pensionen at arbejde, vælger flere at tage timer eller komme tilbage på arbejdsmarkedet – mens dem på efterløn eller tidlig pension stadig risikerer modregning, hvis de arbejder.

Folkepension og arbejde: kan jeg tjene ubegrænset i 2026?

I 2026 er billedet for folkepensionister faktisk blevet ret enkelt, hvis vi holder os til selve folkepensionen.

Hvornår bliver du ikke modregnet i folkepensionen?

Som folkepensionist i 2026 gælder:

Dette kunne måske også virke for dig.......Kontakt Udbetaling Danmark: Telefon, åbningstider og hurtig vejledning

Du bliver ikke modregnet i grundbeløbet – uanset arbejdsindtægt.
Du bliver ikke modregnet i pensionstillægget på grund af arbejdsindtægt – hverken din egen eller partners.

Det betyder, at du i princippet kan:

arbejde fuld tid
arbejde få timer
skifte lidt frem og tilbage

… uden at du mister selve folkepensionen. I min egen gennemgang starter jeg altid her, fordi det giver en ro: mange er bange for at “miste folkepensionen”, så det er vigtigt at slå fast, at det ikke sker pga. lønindkomst.

Hvordan påvirker arbejde ældrecheck, varmetillæg og helbredstillæg?

Her kommer nuancen:

Din arbejdsindtægt kan påvirke din personlige tillægsprocent.
Den procent bruges bl.a. til at beregne:
- ældrecheck
- varmetillæg
- helbredstillæg
- andre behovsafhængige tillæg.

Samtidig er der et særligt bundfradrag for arbejdsindtægt, før det tæller med i grundlaget for tillægsprocenten. Bundfradraget er relativt højt, så du kan have en god del arbejdsindtægt, før det for alvor begynder at trække ned.

Eksempler på, hvor meget du kan arbejde som folkepensionist

Jeg bruger ofte forenklede eksempler, så principperne bliver tydelige. Tallene er afrundede for at gøre dem lettere at arbejde med – de konkrete satser kan svinge lidt, men logikken er den samme.

Eksempel 1: Enlig folkepensionist med moderat arbejdsindtægt

Folkepension (2026, afrundet):
- Grundbeløb: ca. 90.500 kr. årligt
- Pensionstillæg: ca. 104.700 kr. årligt
Arbejdsindtægt: 80.000 kr. årligt

I 2026:

Du mister ikke noget af grundbeløbet.
Du mister ikke noget af pensionstillægget pga. lønnen.
Din arbejdsindtægt ligger inden for, eller kun lidt over, bundfradraget for arbejdsindtægt i beregningen af tillægsprocent, så din ældrecheck og tillæg bliver kun lidt eller slet ikke påvirket.

Her vil jeg i praksis sige: “Det her niveau af arbejde ser som regel fornuftigt ud – du har ekstra indtægt uden at blive hårdt ramt på tillæggene.”

Eksempel 2: Enlig folkepensionist med høj arbejdsindtægt

Samme folkepension som ovenfor
Arbejdsindtægt: 200.000 kr. årligt

I 2026:

Dette kunne måske også virke for dig.......Ældrecheck 2026: satser, regler og konkrete eksempler

Du beholder stadig hele grundbeløbet.
Du beholder også pensionstillægget – arbejdsindtægten modregnes ikke her.
Men din arbejdsindtægt ligger markant over bundfradraget, så:
- din ældrecheck kan blive mindre eller helt bortfalde
- varmetillæg og helbredstillæg kan blive reduceret.

Når jeg kører denne type beregning sammen med nogen, ender vi tit med konklusionen: “Det kan stadig betale sig at arbejde, men du skal være klar over, at nogle tillæg bliver mindre.”

Eksempel 3: Folkepensionist med partner på dagpenge

Du er på fuld folkepension.
Din partner er på dagpenge.
I har ikke store andre indkomster.

Fra 2025 og i 2026 kan din partners dagpenge betyde, at dit pensionstillæg sættes ned, selv om hverken du eller partneren arbejder.

I mit arbejde med reglerne plejer jeg at sige det sådan: “Det er ikke din løn, der er problemet – det er partnerens ydelse.”

Det er her, en konkret beregning hos Udbetaling Danmark eller på borger.dk kan være en god idé, hvis I ligger tæt på grænserne.

Modregning i seniorpension, førtidspension og tidlig pension

Når vi forlader folkepensionen, ændrer billedet sig. Her er arbejdsindtægten ofte direkte afgørende for, hvor meget du får udbetalt – og om pensionen kan sættes på pause.

Her gælder andre regler end for folkepension

For seniorpension, førtidspension og tidlig pension gælder bl.a.:

Din egen arbejdsindtægt tæller typisk med i beregningen og kan give direkte modregning.
Der er ofte en indtægtsgrænse, hvor alt over grænsen modregnes med en procentdel.
Over en højere grænse kan pensionen helt bortfalde eller sættes hvilende.

For seniorpension i 2026 viser vejledninger, at:

du kan tjene op til et vist årligt beløb, før der modregnes (fx omkring 90.000 kr. i nogle eksempler)
typisk bliver ca. 30 % af indtægten over grænsen modregnet i pensionen
ved meget høj indkomst (omkring 900.000–1.000.000 kr. årligt) får du slet ikke seniorpension.

Eksempel: deltidsarbejde som seniorpensionist

Lad os tage et forenklet eksempel, som ligner de tal, der bruges i vejledningerne:

Du er på seniorpension som enlig.
Du kan tjene op til 90.000 kr. årligt uden modregning.
Du vælger at arbejde deltid og tjener 150.000 kr. årligt.

Sådan kan man tænke det:

Dette kunne måske også virke for dig.......LD Fonden i 2026: sådan virker feriepenge og dyrtidsmidler

De første 90.000 kr. giver ingen modregning.
De næste 60.000 kr. (fra 90.000 til 150.000) giver modregning, fx:
- 30 % af 60.000 kr. = 18.000 kr.
Din årlige seniorpension bliver sat ned med ca. 18.000 kr.

I praksis plejer jeg at lægge tallene op ved siden af hinanden: “Du får 60.000 kr. ekstra i løn efter arbejde – og mister ca. 18.000 kr. i pension. Du står stadig med et plus på rundt 42.000 kr. før skat, men du bruger også mere energi.”

Hvornår kan ekstra arbejde ikke betale sig?

Her er det især to situationer, hvor jeg ofte siger til folk, at de skal være ekstra opmærksomme:

Når du nærmer dig grænsen, hvor pensionen bortfalder
Hvis du er tæt på den øvre indkomstgrænse, hvor du slet ikke får fx seniorpension, kan lidt ekstra arbejde pludselig betyde, at pensionen helt forsvinder et år.
Når du får efterløn eller tidlig pension, og overvejer at arbejde mere
Her kan arbejde give modregning, mens det samme arbejde efter folkepensionsalderen ikke længere giver modregning i folkepensionen.

I de situationer anbefaler jeg ofte, at man regner helt konkret – gerne med hjælp fra pensionsselskab eller rådgiver.

Andre indtægter der stadig giver modregning

Selv om arbejdsindtægten har fået en mildere rolle for folkepensionen, er der andre typer indkomst, der stadig har stor betydning.

ATP, arbejdsmarkedspension, tjenestemandspension og private ordninger

For både folkepensionister og modtagere af andre pensionstyper kan bl.a. disse indtægter stadig give modregning:

Arbejdsmarkedspensioner
Tjenestemandspensioner
Løbende udbetalinger fra private pensionsordninger
ATP (Afhængigt af den samlede indkomstsammensætning)

Når jeg gennemgår folks økonomi, opdager vi ofte, at det i virkeligheden er de andre pensioner, der udløser modregning – ikke lønnen.

Kapitalindkomst, aktieindkomst og indtægter fra egen virksomhed

Derudover tæller bl.a.:

renter
aktieudbytter og realiserede kursgevinster
lejeindtægter
overskud fra selvstændig virksomhed

med i indkomstgrundlaget, og de kan derfor være med til at:

reducere pensionstillæg
påvirke den personlige tillægsprocent
udløse modregning i fx seniorpension.

Hvis du både har løn, virksomhed, pension og investeringer, giver det derfor mening at se på helheden – ikke kun på lønnen.

Kombinationen af løn, pension og opsparing i 2026

Når jeg regner eksempler igennem i 2026, opdeler jeg typisk sådan her:

Folkepension – hvor løn ikke modregnes, men andre indkomster stadig spiller ind.
Andre pensionsydelser – hvor både løn og andre indkomster kan give direkte modregning.
Opsparing og investeringer – som kan gøre en stor forskel i toppen og påvirke tillæg og modregning.

På den måde kan vi tydeligt se, om det er lønnen eller fx en stor privat pension, der gør, at modregningen bliver markant.

Overblik i 2026: sådan læser du reglerne rigtigt

Tabel: pensionstype og modregning af arbejdsindtægt (2026)

Her er et forenklet overblik over, hvordan arbejdsindtægt typisk påvirker forskellige pensionstyper i 2026:

Pensionstype	Egen arbejdsindtægt i 2026	Ægtefælles arbejdsindtægt	Partnerens sociale ydelser (dagpenge m.m.)	Kommentar
Folkepension	Ingen modregning i grundbeløb/pensionstillæg. Kan påvirke tillægsprocenten.	Ingen modregning i grundbeløb/pensionstillæg.	Kan give modregning i pensionstillæg fra 2025	Arbejde “straffer” ikke selve folkepensionen.
Seniorpension	Modregning over vis grænse, evt. 30 % af overskud.	Kan indgå i indkomstgrundlaget, med enkelte undtagelser for vis arbejdsindtægt.	Kan også tælle med i samlet indkomst	Høj indkomst kan sætte pensionen hvilende.
Førtidspension	Som udgangspunkt modregning ved løn.	Kan indgå i indkomstgrundlaget	Kan tælle med i samlede indkomster	Reglerne ligner delvist seniorpension.
Tidlig pension	Arbejde kan give modregning i ydelsen	Kan påvirke husstandens samlede ydelse	Kan tælle med i indkomstgrundlaget	Arbejde kan være mindre attraktivt før folkepensionsalderen.

Tidslinje 2022–2026 for modregning af arbejdsindkomst

Hvis jeg skal forklare udviklingen kort, plejer jeg at sige:

Før 2023: Arbejdsindtægt gav ofte markant modregning i folkepension.
2023–2024: Egen og ægtefælles arbejdsindtægt blev gradvist taget ud af modregningen i folkepensionen.
2025–2026: Dele af modregningsreglerne blev genindført – ikke på selve arbejdsindtægten, men via partnerens sociale ydelser og særlige ordninger.

3 konkrete cases, du kan spejle dig i

Case A – Folkepensionist, der overvejer ekstra timer

“Jeg er på folkepension, enlig, og kunne godt tænke mig at arbejde 1–2 dage om ugen. Mister jeg noget?”

Du mister ikke grundbeløb eller pensionstillæg pga. lønnen.
Du kan have en pæn arbejdsindtægt, før tillæg og ældrecheck for alvor påvirkes.
I praksis vil jeg typisk sige: “Det ser fornuftigt ud – lad os især holde øje med tillægsprocenten, hvis du kommer op på høj løn.”

Case B – Seniorpensionist, der vil forsøge deltid

“Jeg er på seniorpension og overvejer 10–15 timer om ugen. Kan det betale sig?”

Ja, ofte kan det betale sig – men:
- indtægt over en vis grænse giver modregning (fx 30 %)
- meget høje indkomster kan sætte pensionen på pause.
Her vil jeg typisk lave en konkret beregning med de aktuelle satser.

Case C – Par med folkepension og dagpenge

“Jeg er på folkepension, min partner på dagpenge. Vi arbejder ikke. Hvorfor er min pension lavere end forventet?”

Det kan skyldes, at partnerens dagpenge giver modregning i dit pensionstillæg.
Det har ikke noget med arbejdsindtægt at gøre – det er reglerne om partnerens sociale ydelser.
Her er mit råd normalt: “Lad os få lavet en konkret beregning – og undersøge, om der er mulighed for at justere situationen, fx hvis partneren nærmer sig folkepensionsalderen.”

Typiske spørgsmål om modregning af arbejdsindtægt i pensioner

Her samler jeg de spørgsmål, jeg oftest møder, når vi taler om arbejde og pension i 2026.

Gælder afskaffelsen af modregning af arbejdsindtægt alle pensionstyper i 2026?

Nej. Afskaffelsen gælder folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. Her modregnes din arbejdsindtægt ikke længere.

For seniorpension, førtidspension og tidlig pension gælder andre regler – her kan arbejdsindtægt stadig give direkte modregning.

Kan jeg som folkepensionist arbejde ubegrænset uden modregning i 2026?

Ja, i den forstand at:

du ikke mister grundbeløb eller pensionstillæg på grund af din arbejdsindtægt.

Men din løn kan stadig påvirke:

din personlige tillægsprocent
dermed fx ældrecheck og varmetillæg.

Du kan også blive påvirket af andre indkomster (pensioner, kapitalindkomst), hvis de er høje.

Bliver min ægtefælles arbejdsindkomst stadig regnet med i min folkepension?

Nej, ægtefælles/samlevers arbejdsindtægt giver ikke modregning i grundbeløb og pensionstillæg for folkepension i 2026.

Til gengæld kan andre forhold – fx partnerens sociale ydelser – stadig påvirke pensionstillægget.

Hvordan påvirker partnerens sociale ydelser min folkepension i 2026?

Hvis din partner får visse offentlige ydelser (fx dagpenge, efterløn, fleksydelse, kontanthjælp, SU m.fl.), kan det betyde, at dit pensionstillæg bliver sat ned fra 2025 og frem.

Her er det ofte nødvendigt med en konkret beregning, fordi ydelsestype og beløb spiller ind.

Er der stadig modregning i seniorpension, hvis jeg arbejder?

Ja. Arbejdsindtægt tæller stadig ved seniorpension:

du kan tjene op til en vis grænse uden modregning
indkomst over grænsen kan fx modregnes med 30 %
meget høj indkomst kan betyde, at din seniorpension helt bortfalder i en periode.

Hvad sker der med ældrecheck, helbredstillæg og varmetillæg, hvis jeg arbejder ekstra?

De afhænger af:

din personlige tillægsprocent
som igen afhænger af din samlede indkomst

Arbejdsindtægten har et bundfradrag, men hvis du kommer godt over det, kan:

ældrecheck blive mindre eller bortfalde
varmetillæg og helbredstillæg blive mindre.

Hvad er forskellen på modregning i folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg og personlig tillægsprocent?

Kort:

Grundbeløb – påvirkes ikke af indkomst i 2026 for folkepensionister.
Pensionstillæg – afhænger af dig og partnerens samlede indkomst (men ikke af arbejdsindtægt hos folkepensionister).
Personlig tillægsprocent – afhænger af indkomst inkl. arbejdsindtægt over bundfradraget, og påvirker forskellige behovsafhængige tillæg.

Gælder reglerne også, hvis jeg har indkomst fra selvstændig virksomhed?

Ja, indkomst fra selvstændig virksomhed regnes som arbejdsindtægt, hvis den beskattes som personlig arbejdsindkomst. I forhold til både folkepension og andre pensioner behandles den typisk på linje med løn – men her kan skattemæssige detaljer gøre en forskel.

Kan det betale sig at udsætte folkepensionen, hvis jeg har høj løn ved siden af i 2026?

Hvis du har høj løn og måske betaler topskat, kan det være en idé at:

udsætte folkepensionen og arbejde videre
eller kombinere udsat pension med løn.

Det afhænger af:

din løn
din formue og opsparing
hvor længe du regner med at arbejde.

Her vil jeg næsten altid anbefale en konkret pensionsberegning, fordi forskellen kan løbe op i mange tusind kroner over årene.

Hvor finder jeg de nyeste satser for indkomstgrænser og tillæg i 2026?

De mest opdaterede satser ligger typisk på:

borger.dk (officiel information)
Ældre Sagens oversigter over satser for folkepension
pensionsselskabernes guides om seniorpension, førtidspension og arbejde.

Praktiske næste skridt, hvis du vil arbejde som pensionist

Sådan tjekker du dine egne tal

Når jeg hjælper nogen igennem tallene, bruger vi typisk denne lille tjekliste:

Hvilken pensionstype har du? (folkepension, seniorpension, førtidspension, tidlig pension)
Hvad er din nuværende årsløn – eller hvad forventer du at tjene?
Har du andre pensioner udbetalt løbende?
Har du kapitalindkomst/aktieindkomst i et lidt større omfang?
Hvilke sociale ydelser får din partner – hvis nogen?

Med de svar kan du ret hurtigt se, om du ligger i en “rolig” zone – eller om du bør have hjælp til en mere detaljeret beregning.

Hvornår bør du tale med pensionsselskab eller rådgiver?

Jeg plejer at sige:

Hvis du kun har folkepension + lidt løn, kan du ofte selv danne dig et rimeligt godt billede.
Hvis du har flere pensioner, investeringer og en partner på offentlige ydelser, kan det være en god investering at få:
- en konkret beregning
- et overblik over, hvordan indkomst og modregning spiller sammen over flere år.

Tjekliste: hvad du skal have styr på i 2026

Ved jeg, hvilken pensionstype jeg har?
Har jeg en nogenlunde realistisk idé om, hvor meget jeg vil arbejde?
Har jeg styr på, om min partner har sociale ydelser, der kan udløse modregning?
Har jeg overblik over andre pensioner og afkast?
Har jeg tjekket de nyeste satser for 2026 på officielle sider?

Hvis du kan sætte hak ved de fleste punkter, er du godt på vej til at træffe et valg om arbejde og pension, der passer til din situation.

Afsluttende overblik

Når jeg ser på reglerne for modregning af arbejdsindtægt i pensioner i 2026, er hovedbilledet:

Folkepensionister kan arbejde uden at blive modregnet i grundbeløb og pensionstillæg – men skal stadig holde øje med tillæg og andre indkomster.
Seniorpension, førtidspension og tidlig pension har stadig klare indkomstgrænser og modregning, hvor ekstra arbejde både kan give plus på bundlinjen og minus i pensionen.
Partnerens sociale ydelser spiller en større rolle fra 2025–2026, især for pensionstillægget.
Det kan i mange tilfælde betale sig at arbejde – men gevinsten afhænger af hele økonomien, ikke kun timelønnen.

Mit råd, når vi når hertil, er enkelt: Brug reglerne aktivt. Arbejde kan give både økonomi, netværk og mening i hverdagen – så længe du ved, hvordan det spiller sammen med din pension.

FAQ (opsummeret)

(Hvis du springer direkte hertil: ovenfor finder du mere uddybning og eksempler.)

Kan jeg arbejde frit som folkepensionist i 2026?
Ja, uden modregning i grundbeløb og pensionstillæg – men tillæg kan stadig påvirkes af indkomst.
Gælder det også min partners løn?
Ja, partnerens løn giver ikke modregning i din folkepension – men partnerens sociale ydelser kan.
Gælder de samme regler for seniorpension?
Nej, her kan både løn og andre indkomster give direkte modregning.
Hvad med ældrecheck og varmetillæg?
De kan blive mindre, hvis din indkomst – inkl. løn – er høj.
Gælder reglerne for både løn og selvstændig virksomhed?
Ja, når indkomsten beskattes som personlig arbejdsindkomst.
Kan det bedre betale sig at vente med folkepensionen, hvis jeg har høj løn?
I nogle tilfælde ja – det kræver en konkret beregning.
Hvad hvis min partner får dagpenge?
Så kan dit pensionstillæg blive sat ned, selv om ingen af jer arbejder.
Hvor finder jeg satserne for 2026?
På borger.dk, Ældre Sagens sider og hos dit pensionsselskab.