Jeg møder ofte mennesker, der først i 60’erne opdager, at de faktisk har penge stående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond – LD-opsparing – uden at have vidst det i årevis. I 2026 er det stadig en opsparing, der kan fylde pænt i økonomien, hvis du bruger den rigtigt. Her guider jeg dig igennem alt det vigtigste på et sprog, der er til at forstå.
Hvad er Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Lønmodtagernes Dyrtidsmidler?
LD-opsparing er en særlig opsparing, som blev til, fordi en del af lønmodtagernes dyrtidsportioner i perioden 1. september 1977 til 31. august 1979 blev “indefrosset” og sat til side i en fond. Det var ikke noget, du selv aktivt tilmeldte dig – det skete automatisk, hvis du var i arbejde og fik indbetalt ATP.
Jeg plejer at forklare det sådan her:
Har du arbejdet i Danmark i slutningen af 70’erne, og fik du ATP som almindelig lønmodtager, er der en reel chance for, at der står penge til dig i fonden.
Hvad betyder “indefrosne dyrtidsportioner” fra 1977–1979?
Dyrtidsportioner var et tillæg til lønnen, som skulle kompensere for prisstigninger. En del af de tillæg, man ellers ville have fået udbetalt dengang, blev ikke udbetalt kontant, men i stedet sat ind på en særskilt opsparing – det, vi i dag kalder Lønmodtagernes Dyrtidsmidler.
Det giver tre vigtige pointer:
- Du har ikke selv gået ned i løn dengang – pengene blev bare bundet.
- Opsparingen er blevet forvaltet og investeret siden slutningen af 70’erne.
- I 2026 kan beløbet være meget større, end det oprindeligt indbetalte beløb.
I mit eget arbejde med pensioner ser jeg tit, at folk undervurderer, hvor meget sådan en gammel, stille opsparing faktisk kan være vokset til.
Sådan hænger LD-opsparing, ATP og pension sammen
LD-opsparing hænger sammen med ATP, fordi det netop var dem, der havde ATP-bidrag i perioden, som fik opsparingen. Men LD-opsparing:
- er ikke det samme som ATP,
- er ikke en almindelig arbejdsmarkedspension,
- står separat hos LD Fonde.
Når jeg ser på folks samlede pensionsbillede i 2026, betragter jeg LD-opsparing som en ekstra “klump” ved siden af ATP, ratepension, livrente og folkepension. Den kan enten:
- hæve levevilkårene her og nu, eller
- bruges som en målrettet engangs-indsprøjtning til gæld, bolig eller større køb.
Har jeg en LD-opsparing? Hurtig tjekliste
Det vigtigste spørgsmål for de fleste er: Har jeg overhovedet noget stående?
Dette kunne måske også virke for dig.......Udbetaling Danmark pension: sådan fungerer udbetalingen i 2026Her er den tjekliste, jeg selv bruger sammen med folk:
Tegn på, at du kan have en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Sandsynligheden er ret stor, hvis:
- Du arbejdede i Danmark i perioden 1977–1979.
- Du fik løn som almindelig lønmodtager (ikke bare løsarbejde uden ATP).
- Der blev indbetalt ATP for dig.
- Du ikke allerede kan huske, at du har fået LD-opsparingen udbetalt tidligere.
Er du i tvivl, plejer jeg at sige: “Hvis du var fast på arbejdsmarkedet omkring 20–30-årsalderen dengang, så undersøg det – det kan betale sig.”
Sådan finder du ud af det på få minutter
Du behøver ikke selv at rode i gamle papirer fra 70’erne. I 2026 gør du sådan:
- Find dit MitID frem.
- Gå ind på LD’s selvbetjening (Min LD-konto).
- Log ind med MitID.
- Systemet viser automatisk, om du har en LD-konto, og hvor meget der står.
Når jeg selv demonstrerer det for folk, tager det ofte under fem minutter, før de enten enten får besked om, at der ingen konto er – eller opdager, at der står et pænt beløb og venter.
Sådan logger du ind på Min LD-konto trin for trin
Det kan virke uoverskueligt første gang, men når du har prøvet det én gang, er det ret lige til.
Brug af MitID til at se din saldo og dit afkast
Trin-for-trin-vejledning (som jeg selv bruger, når jeg hjælper andre):
- Gå ind på LD’s hjemmeside.
- Vælg “Log på” / “Min LD-konto”.
- Vælg MitID som login-metode.
- Godkend i MitID-appen eller med dit MitID-kort.
- Når du er logget ind, kan du se:
- Din kontosaldo (hvad der står pr. dags dato).
- Tidligere afkast.
- Hvilken pulje pengene står i.
- Eventuelle beskeder eller breve fra LD.
I mit eget tilfælde kigger jeg altid først på, hvilken pulje opsparingen står i, fordi det siger noget om risikoen og det forventede afkast frem mod de næste år.
Hvad du kan se og gøre inde på Min LD-konto (prognose, puljer, beskeder)
Når du er logget ind, kan du typisk:
- Bestille oplysninger og udskrifter.
- Se en slags prognose for, hvad beløbet kan blive til, hvis du venter nogle år.
- Ændre din investeringsprofil (fx fra lav til mellem risiko, hvis det passer til dig).
- Bestille udbetaling, hvis du opfylder betingelserne.
Jeg oplever tit, at folk bliver mere trygge, når de har logget ind et par gange og kan se, at der er orden i tingene, og at pengene ikke “forsvinder”.
Dette kunne måske også virke for dig.......Boligstøtte udbetaling i Danmark 2026 – datoer, regler og konkrete eksemplerHvornår kan du få dine dyrtidsmidler udbetalt?
Her sker ofte misforståelser. I 2026 er hovedreglen, at du kan få LD-opsparingen udbetalt:
- Fra du fylder 60 år.
- Tidligere i særlige tilfælde (fx sygdom eller førtidspension).
- Der er også regler for udland og for, hvor længe du kan vente.
Udbetaling fra 60 år og op
Når du fylder 60 år, kan du normalt bede om udbetaling, også selv om du stadig arbejder. I praksis ser jeg tre typiske løsninger:
- Personer der tager hele beløbet som engangsudbetaling kort efter 60 år.
- Personer der venter nogle år for måske at få lidt mere afkast.
- Personer der venter tæt på 70 år, hvor opsparingen normalt skal være udbetalt.
Her er det vigtigt at se på din samlede økonomi:
I mit arbejde anbefaler jeg typisk, at man ikke kun ser på LD-opsparingen isoleret, men også på skat, folkepension, gæld og andre pensioner.
Særlige regler: førtidspension, tab af erhvervsevne og alvorlig sygdom
Du kan ofte få tidligere udbetaling, hvis:
- Du bliver tilkendt førtidspension.
- Du har tabt erhvervsevnen betydeligt.
- Du bliver ramt af visse former for alvorlig sygdom.
I de situationer plejer jeg at anbefale, at man kontakter LD og evt. sin egen pensionsrådgiver for at få hjælp til papirarbejdet – især hvis kræfterne ikke rækker til selv at styre det hele.
Når du flytter til udlandet, Grønland eller Færøerne
Hvis du bor eller flytter til udlandet (eller til Grønland/Færøerne), kan der gælde særlige regler. Typisk kan du:
- stadig få din LD-opsparing udbetalt,
- men du skal være opmærksom på skat både i Danmark og i det land, du bor i.
Jeg har set flere eksempler på danskere, der er flyttet til Spanien eller Frankrig og bliver overraskede over, at udbetaling stadig kan have skattemæssige konsekninger i Danmark. Her giver det god mening at spørge både LD og en skatterådgiver.
Hvor meget kan LD-opsparingen blive værd?
Det oprindelige beløb, der blev sat ind for dig, var ofte relativt beskedent – nogle tusinde kroner. Men afkast og mange år på arbejdsmarkedet betyder, at beløbet i 2026 kan være mange gange større.
Eksempel: fuldtidsansat i hele perioden 1977–1979
Lad os tage et forenklet eksempel, inspireret af de tal jeg ser i praksis:
- Oprindelig indbetaling (fuld tid, hele perioden): ca. 4.500 kr.
- Gennemsnitligt afkast over årene: historisk set forholdsvis pænt.
- I 2026 kan beløbet fx ligge omkring 170.000–190.000 kr. for en typisk opsparing uden eget puljevalg.
Det er kun et eksempel, men det giver et billede af størrelsesordenen:
En forholdsvis lille opsparing i slutningen af 70’erne kan blive til et beløb, der faktisk gør en forskel.
Eksempel: deltidsarbejde eller afbrudt periode
Hvis du har arbejdet deltid eller kun en del af perioden, vil tallene naturligvis være lavere. I min erfaring ser jeg fx:
- Deltid / kortere periode: måske 50.000–120.000 kr. i 2026.
- Meget sporadisk arbejde: under 50.000 kr., men stadig værd at få udbetalt.
Tabel: typiske størrelser på LD-opsparinger i 2026 (vejledende)
| Arbejdssituation 1977–1979 | Vejledende LD-opsparing i 2026* |
|---|---|
| Fuld tid, hele perioden | 170.000 – 190.000 kr. |
| Fuld tid, men kun 1–2 år | 90.000 – 150.000 kr. |
| Deltid det meste af perioden | 60.000 – 120.000 kr. |
| Meget begrænset / sporadisk arbejde | 10.000 – 60.000 kr. |
*Ikke officielle tal – kun eksempler, som jeg bruger til at illustrere størrelsesordener. Det rigtige beløb ser du først, når du logger ind på Min LD-konto.
Skat og skatterabat på LD-opsparing i 2026
Skat er et af de punkter, hvor mange bliver i tvivl. Når jeg gennemgår det med folk, gør jeg det så konkret som muligt.
Sådan beregnes afgiften af din LD-opsparing
Som hovedregel bliver LD-opsparing beskattet med en afgift, når du får den udbetalt. Det fungerer lidt på samme måde som engangsudbetaling af visse pensionsordninger.
Forenklet eksempel i 2026:
- Din LD-opsparing: 180.000 kr.
- Afgift, fx 40 % (eksempel): 72.000 kr. i skat/afgift
- Udbetalt til dig: 108.000 kr.
Det præcise procenttal afhænger af lovgivningen, og der kan være særlige ordninger og rabatter. Men eksemplet viser, at bruttobeløbet ikke er det samme som det, du får i hånden.
Hvordan skatterabatten sænker din samlede afgift
Der har i perioder været skatterabatter på udbetaling af LD-opsparing, som reelt sænker den sats, du betaler. I praksis ser jeg, at:
- Mange bliver positivt overraskede, når de opdager, at der er rabat.
- Effekten er, at du beholder lidt mere af beløbet, end du først troede.
Når jeg selv vurderer, om det kan betale sig at få pengene nu eller vente, er skatterabatten et af de punkter, jeg kigger på.
Hvad du skal være opmærksom på i forhold til andre pensioner
Din LD-opsparing kan påvirke:
- Supplerende ydelser (fx pensionstillæg).
- Din samlede skat i udbetalingsåret.
- Om det fx giver mening at fordele udbetalinger over flere år (hvis muligt).
Jeg anbefaler ofte, at man lige lægger et simpelt budget over året med og uden LD-udbetaling, så man kan se, hvordan det påvirker pensionstillæg og skattebetaling.
Dette kunne måske også virke for dig.......Plejeorlov i 2026: Sådan får du orlov til at passe en nærtståendeSkal du vente eller få pengene nu? Overvejelser før du beslutter dig
Der er ikke ét rigtigt svar, der passer til alle. Når jeg hjælper folk, gennemgår vi altid både fordele ved at få pengene nu og ved at vente.
Fordele ved at få LD-opsparingen udbetalt tidligt
- Du får flere penge mellem hænderne nu, hvor du måske har mere glæde af dem.
- Du kan afdrage gæld (billån, kreditkort, dyr kassekredit).
- Du kan lave forbedringer i boligen, der gør hverdagen lettere.
- Du reducerer usikkerheden: pengene er hos dig og ikke bundet længere.
Jeg har fx set en 62-årig, der brugte LD-opsparingen til at indfri et gammelt banklån. Det gav flere tusinde kroner ekstra om måneden efterfølgende.
Fordele ved at lade opsparingen blive stående
- Du får mulighed for mere afkast de næste år.
- Du holder en ekstra reserve, hvis du skulle få brug for pengene senere.
- Du kan planlægge udbetalingen, så den passer med pensionstidspunkt og andre ordninger.
Når jeg sammenligner scenarier med folk, laver vi ofte to enkle talrækker:
- Hvad sker der, hvis du får pengene nu og betaler gæld eller investerer selv?
- Hvad sker der, hvis pengene bliver stående 3–5 år mere i LD?
Hvordan LD-opsparingen spiller sammen med folkepension og efterløn
LD-opsparingen står lidt “ved siden af” de almindelige ydelser. Den kan fx:
- give dig mulighed for at gå lidt tidligere ned i tid,
- finansiere et ekstra år med efterløn eller delvis arbejdsfrihed,
- bruges som “buffer”, hvis du vil vente med at tage andre pensioner i brug.
En ting, jeg ofte nævner, er:
Har du lav formue og er afhængig af folkepensionens tillæg, så er det vigtigt at se på, om LD-udbetalingen påvirker dine tillæg i det år, du får pengene.
LD-opsparing ved dødsfald og til dine efterladte
Det er ikke rart at tænke på, men vigtigt at have styr på.
Hvem får pengene, hvis du dør før udbetaling?
Hvis du dør, inden LD-opsparingen er udbetalt, går pengene som udgangspunkt til dine efterladte efter de gældende regler (fx ægtefælle, samlever, børn). Det præcise forløb afhænger af:
- Om du har ægtefælle/registreret partner.
- Om du har børn.
- Om du allerede har fået noget udbetalt.
I praksis ser jeg, at efterladte nogle gange slet ikke ved, at den afdøde havde en LD-konto. Derfor er næste punkt vigtigt.
Sådan sikrer du, at dine pårørende ved, at kontoen findes
Jeg anbefaler altid:
- Skriv i dine papirer (testamente/økonomioversigt), at du har en LD-opsparing.
- Notér cirka, hvor meget der står, og hvordan man logger ind.
- Fortæl én tæt på (partner/barn), at du har disse midler.
Når jeg hjælper folk med at lave et simpelt økonomi-overblik, har LD-opsparing altid sin egen linje på listen – netop for at de efterladte kan finde den igen.
Ofte stillede spørgsmål om Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Her samler jeg de spørgsmål, jeg oftest møder i 2026, når snakken falder på LD-opsparing.
1. Hvad er Lønmodtagernes Dyrtidsfond / Lønmodtagernes Dyrtidsmidler?
Det er en opsparing, der stammer fra “indefrosne dyrtidsportioner” i 1977–1979. Pengene blev sat ind på en konto til dig i stedet for at blive udbetalt dengang, og de er siden blevet investeret.
2. Hvem har en LD-opsparing – og hvordan finder jeg ud af, om jeg har en konto?
Du kan have en LD-opsparing, hvis du:
- arbejdede i Danmark i 1977–1979,
- fik ATP-bidrag,
- og ikke tidligere har fået LD-opsparingen udbetalt.
Du finder ud af det ved at logge ind på Min LD-konto med MitID. Hvis du intet har, får du besked om det.
3. Hvordan logger jeg ind på Min LD-konto med MitID?
- Gå til LD’s selvbetjening.
- Vælg “Log på” / “Min LD-konto”.
- Vælg MitID og godkend i MitID-appen.
- Se saldo og oplysninger.
Det er det samme system, du kender fra banker og det offentlige.
4. Hvornår kan jeg få min LD-opsparing udbetalt?
Som udgangspunkt:
- Fra du fylder 60 år.
- Tidligere, hvis du fx får førtidspension eller bliver alvorligt syg.
- Der er også regler for udland.
Du kan som regel beholde opsparingen til omkring 70-års-alderen, men kontrollér altid de aktuelle regler, før du planlægger for langt ud i fremtiden.
5. Hvor meget får jeg typisk udbetalt?
Det afhænger af:
- hvor længe du arbejdede i perioden 1977–1979,
- om du havde fuldtid eller deltid,
- og hvilket afkast der er kommet til.
I praksis ser jeg alt fra under 50.000 kr. til godt 150.000–190.000 kr. i 2026. Du ser det præcise beløb ved at logge ind.
6. Hvordan beskattes LD-opsparing – og hvad betyder skatterabat?
LD-opsparing beskattes med en afgift, når du får pengene. Der har været ordninger med skatterabat, så den effektive sats bliver lavere. Det betyder, at du beholder mere af beløbet, end du ellers ville.
Det er altid en god idé at:
- tjekke den aktuelle afgiftssats,
- se, om der er skatterabat,
- og evt. tale med Skat eller en rådgiver, hvis du er i tvivl.
7. Kan jeg lade LD-opsparingen blive stående efter 60 år?
Ja, du er ikke tvunget til at få pengene, så snart du fylder 60. Mange vælger at vente nogle år. Men der er en øvre grænse (typisk omkring 70 år), hvor opsparingen som regel skal være udbetalt. Det er noget, jeg altid opfordrer til at tjekke, når vi lægger plan.
8. Kan jeg selv vælge puljer og risiko for min LD-opsparing?
Ja, inde på Min LD-konto kan du normalt vælge mellem forskellige investeringspuljer med forskellig risiko. Det påvirker både:
- hvor meget risiko du løber,
- og hvad du kan forvente i afkast.
Hvis du er tæt på pension og ikke bryder dig om udsving, kan det være en idé at vælge en mere forsigtig pulje. Det taler jeg ofte igennem med folk, så valget passer til deres temperament.
9. Hvad sker der med LD-opsparingen, hvis jeg dør?
Pengene går til dine efterladte efter de gældende regler. Derfor er det en god idé at skrive i dine papirer, at opsparingen findes, og hvor stor den cirka er.
10. Hvad hvis jeg allerede har fået LD-opsparingen udbetalt én gang?
Har du tidligere fået pengene udbetalt, er der normalt ikke mere at hente. Du kan tjekke det ved at logge ind på Min LD-konto – hvis kontoen er nul eller lukket, er den sandsynligvis allerede udbetalt.
Afsluttende overblik
LD-opsparing lyder teknisk, men i 2026 handler det i høj grad om nogle få, konkrete skridt:
- Find ud af, om du har en LD-opsparing.
- Log ind på Min LD-konto og se saldoen.
- Overvej, hvornår det er smartest for dig at få pengene udbetalt.
- Tænk over skat, folkepension og din øvrige økonomi.
Når jeg hjælper folk igennem processen, er det ofte en lettelse for dem, når LD-opsparingen er “bragt i spil” og ikke bare ligger skjult i systemet. Uanset om beløbet er stort eller lille, er det trods alt dine penge fra dit arbejdsliv.
