Fleksydelse kan virke som et uoverskueligt system, især når man samtidig står midt i et fleksjob, helbred, økonomi og planer for de næste år. I denne guide vil jeg gå alt igennem trin for trin, som jeg selv gør, når jeg hjælper nogen med at forstå deres muligheder: hvad fleksydelse er, hvornår du kan få den, hvor meget du cirka kan få – og hvilke typiske fejl du skal undgå.
Hvad er fleksydelse – og hvem er ordningen for?
Når jeg forklarer fleksydelse første gang, plejer jeg at sige, at det er “efterløn til fleksjobbere”. Det er ikke helt præcist juridisk, men det er en god huskeregel.
Fleksydelse er en ordning, hvor du som er godkendt til fleksjob, kan trække dig gradvist eller helt tilbage fra arbejdsmarkedet nogle år, før du når folkepensionsalderen – og få en ydelse i den periode.
Kort forklaring på fleksydelse som tilbagetrækningsydelse
Fleksydelsen er:
- En offentlig ydelse til personer i fleksjobordningen.
- En tilbagetrækningsydelse – altså en indkomst, når du stopper eller skruer ned for arbejdet før folkepension.
- Tidsbegrænset: den gælder fra fleksydelsesalderen og indtil folkepensionsalderen, med mindre du stopper før.
For at have ret til fleksydelse skal du overordnet:
- Være visiteret til fleksjob.
- Have betalt efterløns-/fleksydelsesbidrag i et vis antal år.
- Opfylde krav til alder, bopæl og tilknytning til Danmark (eller visse andre lande).
Jeg oplever tit, at folk tror, at fleksydelse “kommer automatisk”, når man er i fleksjob. Det gør den ikke. Bidrag, anciennitet og alder skal spille sammen, ellers står man uden ret til ydelsen.
Forskellen på fleksydelse og almindelig efterløn
Selv om fleksydelse minder om efterløn, er der vigtige forskelle:
- Målgruppe
- Efterløn: Personer, der ikke er i fleksjobordningen.
- Fleksydelse: Personer visiteret til fleksjob.
- Tilbagetrækningsalder
- Efterløn: Efterlønsalderen (afhænger af fødselsår).
- Fleksydelse: Fleksydelsesalderen (tæt på efterlønsalderen, men knyttet til fleksjob).
- Beregning
- Begge ordninger ser på bl.a. indkomst og pensioner, men reglerne er tilpasset fleksjobbere i fleksydelse, fx særlige lempelige fradrag, hvis din timeløn er lav.
Når jeg sammenligner de to ordninger med folk, oplever jeg ofte, at fleksydelsen kan give en mere realistisk tilbagetrækningsmulighed for dem, der allerede er begrænset i arbejdsevnen og har været i fleksjob i flere år.
Hvornår giver fleksydelse mening i praksis?
Fleksydelse giver typisk mening, hvis:
Dette kunne måske også virke for dig.......Hvornår kan jeg gå på efterløn i 2026? Guide efter din fødselsårgang- Du har været i fleksjob længe og er slidt og træt, selv ved få timer.
- Din økonomi hænger bedre sammen med en stabil fleksydelse end meget svingende løn.
- Du gerne vil planlægge en roligere overgang til folkepension – fx nedtrappe arbejde langsomt.
I praksis møder jeg ofte tre typiske profiler:
- Den slidte fleksjobber i 60’erne, der ikke længere orker arbejdspladsen.
- Den planlæggende type, der i god tid vil se tal og lave en samlet plan for pension og fleksydelse.
- Den overraskede, der først sent opdager, at fleksydelse faktisk var en mulighed – og er bange for at have misset noget.
Hvornår kan du få fleksydelse? (betingelser i 2026)
Overordnet skal fire grupper af krav være opfyldt: fleksjob, bidrag/anciennitet, alder og tilknytning til Danmark/udland.
Krav til fleksjob og visitation
Du skal:
- Være visiteret til fleksjob af kommunen.
- Have været i fleksjob eller i målgruppen for fleksjob i en vis periode.
- Typisk have en varigt nedsat arbejdsevne, dokumenteret gennem sagsforløbet.
I min erfaring bliver mange først opmærksomme på fleksydelse, når de har været i fleksjob i flere år. Det er ofte her, stabiliteten og trætheden mødes: arbejdet er muligt, men kræfterne til et langt arbejdsliv er små.
Krav til fleksydelses- og efterlønsbidrag / anciennitet
Fleksydelsesordningen hænger tæt sammen med efterlønsbidraget:
- Du skal have betalt efterløns-/fleksydelsesbidrag i et vis antal år.
- Der er typisk krav til, hvor mange år du har betalt, og hvornår du er startet.
- Har du haft huller, kan det reducere dine muligheder.
Et typisk scenarie, jeg ser:
En borger har i sin tid sagt nej til efterlønsordningen, fordi planen var at blive på fuldtid til folkepension. Efter nogle år bliver vedkommende visiteret til fleksjob. Nu virker beslutningen fra tidligere pludselig rigtig dyr, fordi den også påvirker fleksydelsesmuligheden.
Det er derfor en god idé at få tjekket din bidragshistorik i god tid – gerne flere år før fleksydelsesalderen, så du kan nå at rette op, hvis noget mangler.
Alder, bopæl og særlige situationer (udland, EØS m.m.)
For at få fleksydelse i 2026 gælder blandt andet:
- Du skal have nået fleksydelsesalderen (afhænger af fødselsår).
- Du skal have bopæl i Danmark (eller i visse tilfælde et andet EU/EØS-land efter særlige regler).
- Du skal som udgangspunkt være tilknyttet dansk arbejdsmarked gennem en årrække.
Et forsimplet eksempel på, hvordan alder kan se ud:
Dette kunne måske også virke for dig.......Rejsekort pensionist i 2026: Sådan får du rabat som senior| Fødselsår | Eksempel på fleksydelsesalder* | Eksempel på folkepensionsalder* |
|---|---|---|
| 1959–1962 | Ca. 63 år | Ca. 67 år |
| 1963–1966 | Ca. 64 år | Ca. 68 år |
| 1967–1970 | Ca. 65 år | Ca. 69 år |
*Tallene er kun illustrative eksempler, ikke officielle satser. De viser bare princippet: fleksydelsesalderen ligger nogle år før folkepensionsalderen.
Hvis du har boet eller arbejdet i udlandet, kan reglerne blive mere tekniske. Når jeg sidder med sager, hvor der er arbejdsliv i flere lande, bruger jeg altid ekstra tid på at få klarlagt, hvilke perioder og indbetalinger der tæller med.
Hvor meget kan du få i fleksydelse i 2026?
Beløbet afhænger af:
- De officielle satser for fleksydelse i 2026.
- Om du får fuld sats eller en reduceret sats.
- Om du har pensioner og anden indkomst, der påvirker ydelsen.
I denne guide bruger jeg runde, fiktive tal som eksempler. De viser princippet, men du skal altid tjekke de aktuelle satser hos myndighederne, da beløbene ændrer sig år for år.
Aktuelle satser (eksempel på 100 % og 91 %)
Lad os sige, at satserne for fleksydelse nogenlunde ligner efterlønsordningen og typisk har:
- En fuld sats (100 %).
- En reduceret sats (fx 91 %) for personer, der ikke opfylder alle krav fuldt ud.
Eksempel på tænkte satser (før skat):
| År | Eksempel 100 % sats pr. måned | Eksempel 91 % sats pr. måned |
|---|---|---|
| 2023 | 20.000 kr. | 18.200 kr. |
| 2024 | 20.400 kr. | 18.564 kr. |
| 2025 | 20.900 kr. | 19.019 kr. |
| 2026 | 21.400 kr. | 19.474 kr. |
Tallene er ikke officielle, men illustrerer:
- At satserne typisk bliver reguleret lidt op hvert år.
- At forskellen mellem 100 % og 91 % kan mærkes på månedsbudgettet.
Når jeg laver beregninger med borgere, starter jeg altid med at finde ud af, om de ligger til fuld sats eller en reduceret sats – det gør nemlig en stor forskel på det samlede billede.
Hvordan pensioner og anden indkomst påvirker din fleksydelse
Fleksydelse tager hensyn til:
- Livsvarige pensioner (fx arbejdsmarkedspensioner).
- Tidsbegrænsede pensioner (fx ratepensioner).
- Friværdi og andre indkomster i visse tilfælde.
- Indkomst ved arbejde ved siden af fleksydelsen.
Typisk vil:
Dette kunne måske også virke for dig.......Rejsekort priser i 2026: sådan finder du den billigste rejse- En del af dine pensioner blive modregnet i fleksydelsen.
- Der være nogle bundfradrag og særlige regler, så mindre pensioner ikke slår alt for hårdt.
- Der være lempeligere fradrag, hvis din timeløn som fleksjobber er lav.
Når jeg ser på konkrete sager, er pensionerne ofte det, der kommer mest bag på folk. Mange forventer, at “min pension er jo min opsparing”, og bliver overraskede over, hvor meget den kan trække ned i fleksydelsen. Derfor er det vigtigt at få et samlet overblik.
Eksempler på, hvordan satserne har udviklet sig de seneste år
Hvis man ser på udviklingen over flere år (igen med fiktive tal), får man typisk et billede som dette:
- Satserne stiger lidt hvert år, men ikke voldsomt.
- Folkepensions- og fleksydelsesalderen er også løftet over tid, så perioden med fleksydelse kan være kortere for yngre årgange.
- Pensionerne er blevet mere udbredte, så flere har noget, der skal modregnes.
Hvis jeg skulle beskrive en tænkt graf, ville den vise:
- En svagt stigende kurve for fleksydelsessatsen (beløb).
- En svagt stigende kurve for alderen, hvor man kan gå på fleksydelse.
- En “bredere vifte” af modregning, fordi flere har forskellige pensionstyper.
Sådan beregner du din fleksydelse trin for trin
Lad os tage det i tre enkle trin, som jeg også bruger, når jeg sidder med en borger og et stykke papir.
Trin 1: Find dine satser og din pensionssum
Start med at samle:
- Hvad er din sats?
- Fuld (100 %) eller reduceret (fx 91 %).
- Hvad er de aktuelle beløb pr. måned for 2026?
- Hvilke pensioner har du – både livsvarige og tidsbegrænsede?
Lav en liste:
- Arbejdsmarkedspension (livsvarig): fx 3.000 kr. pr. måned.
- Ratepension: fx 300.000 kr. i alt, planlagt udbetalt over 10 år.
- Private ordninger: fx små kapitalpensioner.
Når jeg hjælper nogen, beder jeg dem altid tjekke deres pensionsoversigt og årsopgørelse, så vi ikke overser “små” ordninger – de tæller også med.
Trin 2: Indtægter, fradrag og lempeligere fradrag ved lav timeløn
Herefter ser vi på:
- Livsvarige pensioner
- En procentdel (fx 60 %) kan blive regnet med som indtægt.
- Ratepensioner og andre ordninger
- Her omregner man ofte til et årligt beløb og bruger en del af det i beregningen.
- Fradrag
- Der kan være bundfradrag, så de første x kr. ikke påvirker fleksydelsen.
- Lempeligere fradrag ved lav timeløn
- Hvis du har haft lav timeløn i fleksjob, kan der være mildere modregning.
Princippet er:
Jo højere pension og supplerende indkomst, desto lavere fleksydelse – men reglerne har en vis mildhed, så små pensioner ikke “æder” det hele.
Dette kunne måske også virke for dig.......Orange billet pensionist: Sådan rejser du billigere som 67+ i 2026
Trin 3: 2-3 regneeksempler med tal (fx 60, 62 og 64 år)
Eksempel A: 60-årig med moderat pension
- Alder: 60 år, går på fleksydelse ved fleksydelsesalderen.
- Sats: 100 %, eksempel 21.400 kr./md. før skat.
- Pensioner:
- Livsvarig pension: 2.000 kr./md.
- Ratepension: 200.000 kr. (planlagt til senere, ikke udbetalt endnu).
Forenklet og fiktiv beregning:
- Livsvarig pension: 2.000 kr./md.
- 60 % medregnes: 1.200 kr.
- Bundfradrag på fx 500 kr.
- Modregning: 1.200 – 500 = 700 kr. i fradrag i fleksydelsen.
Resultat (forenklet):
- Fleksydelse før modregning: 21.400 kr.
- Minus modregning: 700 kr.
- Udbetalt fleksydelse: ca. 20.700 kr./md. før skat.
Eksempel B: 62-årig med højere pension
- Alder: 62 år.
- Sats: 100 %, 21.400 kr./md.
- Pensioner:
- Livsvarig pension: 4.000 kr./md.
- Ratepension: 400.000 kr. (omregnet i beregningen).
Forenklet:
- Livsvarig pension: 4.000 kr. → 60 % = 2.400 kr.
- Bundfradrag: 500 kr. → modregning 1.900 kr.
- Ratepension: omregnet til fx 1.500 kr./md. → en del medregnes, fx 60 % = 900 kr.
- Samlet modregning: 1.900 + 900 = 2.800 kr.
Resultat:
- Fleksydelse: 21.400 kr.
- Minus 2.800 kr.
- Udbetalt fleksydelse: ca. 18.600 kr./md. før skat.
Eksempel C: 64-årig med meget lille pension
- Alder: 64 år.
- Sats: 91 %, 19.474 kr./md.
- Pensioner:
- Kun en lille livsvarig pension på 800 kr./md.
Her vil bundfradrag måske betyde, at modregningen bliver meget lille eller nul, fx:
- 60 % af 800 kr. = 480 kr.
- Bundfradrag fx 500 kr.
- Ingen effektiv modregning.
Resultat:
- Udbetalt fleksydelse: ca. 19.474 kr./md. før skat.
Når jeg viser folk sådan nogle eksempelregninger, kan de ofte mærke, hvor stor forskel pensioner faktisk gør – og om det fx giver mening at udskyde udbetalinger, ændre udbetalingsperiode eller justere planen med banken/pensionsselskabet.
Fleksydelse, fleksjob og folkepension – sådan hænger det sammen
Fleksydelse er ikke løsrevet fra resten af dit arbejdsliv. Det er en brik i et større puslespil sammen med fleksjob og folkepension.
Hvis du går direkte fra fleksjob til fleksydelse
Et typisk forløb ser sådan ud:
- Du er i fleksjob med løn + fleksløntilskud.
- Du nærmer dig fleksydelsesalderen og bliver inviteret til at tage stilling.
- Du vælger at stoppe i fleksjob og overgår til fleksydelse.
I praksis ser jeg ofte, at man i 1–2 år op til fleksydelsesalderen:
- Skriver ned, hvordan man har det i hverdagen (energi, smerter, stress).
- Taler med arbejdspladsen om evt. nedtrapning.
- Får lavet beregninger på både fortsat fleksjob og fleksydelse.
Overgang til folkepension
Når du når folkepensionsalderen, stopper fleksydelsen, og du går over på:
- Folkepension.
- Eventuelle supplerende pensioner, som du selv har.
Her handler det meget om at se på:
- Hvor mange år du har i fleksydelse.
- Hvor stor din samlede pensionsformue er.
- Om det giver mening at udskyde eller fremrykke nogle udbetalinger.
Jeg plejer at sige, at man skal se fleksydelse og folkepension som en samlet plan – ikke som to løsrevne ordninger.
Hvordan fleksydelse påvirker din samlede pensionsøkonomi
Fleksydelse kan:
- Give dig nogle år med stabil, offentlig ydelse, hvor du skåner helbredet.
- Betrygge dig, så du ikke behøver tømme pensionerne for tidligt.
- Omvendt: Hvis du har mange pensioner, kan modregning betyde, at du skal tænke ekstra over timing.
Når jeg sidder med regneark sammen med en borger, arbejder vi ofte med flere scenarier:
- “Hvis du går på fleksydelse ved første mulighed”.
- “Hvis du venter to år mere i fleksjob”.
- “Hvis du først tager pensionerne senere”.
Det giver et bedre beslutningsgrundlag, end hvis man kun ser på et enkelt år.
Erfaringer og typiske faldgruber ved fleksydelse
Her er nogle af de fejl og udfordringer, jeg igen og igen ser, når folk overvejer fleksydelse.
Fejl, jeg ofte ser i praksis (pensioner, indkomst, frister)
- Glemmer pensioner
- Små pensioner bliver overset, men tæller med i beregningen.
- Misforstår frister
- Man tror, “det kan jeg altid ordne senere”, men nogle valg skal træffes i tide.
- Ser kun på ét tal
- Man ser kun på bruttofleksydelsen og glemmer skat, modregning og faste udgifter.
- Ingen realistisk hverdagstest
- Man glemmer at regne på, hvad der faktisk står på kontoen hver måned, og hvad man bruger.
Da jeg første gang virkelig dykkede ned i reglerne, blev jeg selv overrasket over, hvor stor forskel små valg kunne gøre – fx om man går på fleksydelse et års tid før eller efter, eller hvordan en enkelt pension udbetales.
Gode råd, før du beslutter dig for at gå på fleksydelse
- Lav mindst to scenarier: fortsat fleksjob vs. fleksydelse.
- Tjek alle pensioner – også små ordninger.
- Tal med både kommune, Udbetaling Danmark og evt. banken/pensionsrådgiver.
- Tænk både på økonomi og helbred – ikke kun på kroner og øre.
- Brug en beregner, men vær opmærksom på, at den ikke kan tage alle detaljer.
Når jeg taler med folk, oplever jeg, at de bedste beslutninger kommer, når man både har styr på tallene og tager sig tid til at mærke efter, hvordan man reelt har det med at fortsætte i jobbet.
Hvordan du kan bruge beregner og rådgivning bedst muligt
Mit råd er:
- Brug en officiel beregner som første overblik.
- Tag print eller skærmbilleder af resultaterne.
- Gå til rådgivning (kommune, fagforening, pensionsselskab) med dine tal.
- Stil konkrete spørgsmål:
- “Hvad sker der, hvis jeg venter ét år mere?”
- “Hvordan ændrer det sig, hvis jeg stopper min ratepension senere?”
Når jeg har hjulpet nogen på den måde, går de typisk derfra med en følelse af, at de forstår systemet, i stedet for bare at “håbe, at det går”.
Ofte stillede spørgsmål om fleksydelse
Her samler jeg de vigtigste spørgsmål, jeg møder om fleksydelse. Svarene er generelle – konkrete tal og satser skal altid tjekkes i de nyeste oplysninger.
Hvad er forskellen på efterløn og fleksydelse?
Efterløn er for personer, der ikke er i fleksjob, mens fleksydelse er målrettet fleksjobbere. Fleksydelsen hænger sammen med, at din arbejdsevne er varigt nedsat, og at du allerede er i fleksjobordningen.
Hvor mange år før folkepension kan jeg få fleksydelse?
Det afhænger af dit fødselsår og, hvordan aldersgrænserne er fastsat. Som tommelfingerregel ligger fleksydelsesalderen nogle år før folkepensionsalderen. For nogle kan det være 3–5 år før, men du skal altid tjekke den aktuelle aldersgrænse for din årgang.
Hvad sker der med fleksydelse, hvis jeg har meget pension?
Har du store pensioner, vil en del af dem normalt blive modregnet i fleksydelsen. Det betyder, at den udbetalte fleksydelse kan blive lavere. Små pensioner kan blive delvist eller slet ikke modregnet, afhængigt af reglerne. Det er derfor vigtigt at få et detaljeret overblik over alle pensioner, inden du beslutter dig.
Kan jeg arbejde ved siden af fleksydelse – og hvor meget?
I mange tilfælde kan du have en vis indkomst ved siden af fleksydelse, men den vil typisk påvirke ydelsen. Der er ofte grænser for, hvor meget du kan tjene, før fleksydelsen bliver reduceret. Før du planlægger ekstra arbejde, bør du få regnet konkret på det, så du ikke bliver ramt af uventet tilbagebetaling.
Hvad hvis jeg har boet eller arbejdet i udlandet?
Hvis du har boet eller arbejdet i andre EU/EØS-lande, kan perioder dér i nogle tilfælde tælle med i dine rettigheder. Reglerne er tekniske, og her er det ekstra vigtigt at få myndighederne til at vurdere din sag, så du ikke undervurderer dine muligheder – eller omvendt forventer mere, end du har ret til.
Kan jeg fortryde, at jeg sagde nej til efterlønsbidrag?
Der har i perioder været fortrydelsesordninger for efterlønsbidrag. Om der er en for dit tilfælde, og hvilke betingelser der gælder, afhænger af årstal og din situation. I 2026 skal du kontakte myndighederne og høre, hvilke muligheder der aktuelt er i netop din sag.
Hvad sker der, hvis jeg bliver mere syg, mens jeg er på fleksydelse?
Hvis dit helbred ændrer sig væsentligt, mens du er på fleksydelse, kan det påvirke din situation, fx i forhold til andre ydelser eller behov for hjælp. Her er det en god idé at kontakte både kommune og læge samt få vurderet, om der er andre ordninger, der bliver relevante.
Hvordan søger jeg fleksydelse trin for trin?
Typisk vil du:
- Modtage information om, at du nærmer dig fleksydelsesalderen.
- Indsamle dokumentation, bl.a. om pensioner og arbejdsliv.
- Bruge en beregner for at få overblik.
- Udfylde en ansøgning (ofte digitalt).
- Få en afgørelse fra Udbetaling Danmark.
Når jeg har fulgt folk igennem processen, har det hjulpet meget, at de på forhånd havde styr på pensionerne – det gør ansøgningen både hurtigere og mere præcis.
Kan jeg miste retten til fleksydelse?
Du kan miste retten, hvis du ikke opfylder betingelserne, fx hvis du ikke har betalt bidrag til tiden, eller hvis du flytter til et land, hvor ordningen ikke kan udbetales. Det er også muligt at træffe valg, som gør, at du frivilligt fravælger ordningen. Derfor er det vigtigt at få rådgivning, før du tager endelige beslutninger.
Afsluttende overblik
Fleksydelse i 2026 handler ikke kun om paragraffer – det handler om, hvordan du vil bruge dine sidste år på arbejdsmarkedet og tiden lige før folkepension. I min egen gennemgang af reglerne igen og igen ser jeg samme mønster:
- Dem, der planlægger i god tid, står stærkest.
- Dem, der kender deres pensioner og bidrag, undgår grimme overraskelser.
- Dem, der tør sige højt, at kræfterne ikke rækker længere, får ofte bedre løsninger.
Brug guiden her til at få overblik, men brug også officielle beregnere og personlig rådgivning. Så bliver fleksydelse ikke bare noget, der “sker”, men et aktivt valg, du har taget på et oplyst grundlag.
