Pensionsalder i Danmark i 2026 – se hvilken pensionsalder der gælder for dig

Når folk spørger mig om pension, er spørgsmålet næsten altid det samme:

“Hvornår kan jeg gå på pension – præcis mig?”

I 2026 er det korte svar: den generelle folkepensionsalder er 67 år.
Men din personlige pensionsalder afhænger af, hvilket år (og i nogle tilfælde hvilket halvår) du er født.

I denne guide samler jeg det hele ét sted, så du roligt kan finde ud af, hvad der gælder for dig – uden at skulle hoppe rundt mellem flere sider.

Indhold

Kort overblik over pensionsalderen i 2026

Hvor gammel skal man være for at få folkepension i 2026?

I 2026 gælder hovedreglen:

Folkepensionsalderen er 67 år.

Det betyder i praksis:

Du kan få folkepension fra den første dag i måneden efter, du når folkepensionsalderen.

Eksempel:

Du fylder 67 år den 2. september 2026
→ Du kan få folkepension fra 1. oktober 2026.

Da jeg selv første gang kiggede på reglerne om pensionsalder, blev jeg overrasket over, hvor meget der faktisk afhænger af små detaljer som fødselsmåned og halve årgange. Derfor giver det mening at se på både:

Den generelle pensionsalder (67 år i 2026), og
Din personlige folkepensionsalder (afhænger af fødselsår og nogle gange halvår).

Hvorfor stiger pensionsalderen løbende?

Pensionsalderen stiger, fordi vi i gennemsnit lever længere og er friske i flere år. Systemet er bygget sådan, at:

Dette kunne måske også virke for dig.......Førtidspension i Danmark 2026: regler, satser og konkrete eksempler

Folkepensionsalderen bliver vurderet cirka hvert femte år.
Man kigger på udviklingen i den gennemsnitlige levetid.
Hvis vi lever længere, kan pensionsalderen blive sat op for fremtidige årgange.

De kommende stigninger ser – forenklet – sådan her ud:

Omkring 2026: folkepensionsalder 67 år.
Fra omkring 2030: folkepensionsalder 68 år for årgange i starten af 60’erne.
Fra omkring 2035: folkepensionsalder 69 år.
Fra omkring 2040: folkepensionsalder 70 år for de yngre årgange.

Når jeg skal forklare det enkelt, siger jeg ofte:

“Der bliver lagt et lille ekstra stykke arbejde på hver ny årgang, fordi vi statistisk set får flere år på pension.”

Tabel over pensionsalder efter fødselsår

Her får du en vejledende tabel, der giver et hurtigt billede af, hvilken pensionsalder der typisk gælder for forskellige fødselsår.

Bemærk: Tabellen er forenklet. Præcise datoer og overgangsregler kan variere lidt – men til planlægning og overblik er den rigtig brugbar.

Fødselsår (vejledende)	Vejledende folkepensionsalder	Hvad betyder det i praksis?
1953 eller tidligere	65 år	De fleste i denne gruppe er allerede på pension
1. halvår 1954	65½ år	Overgangsårgang med halvårsregel
2. halvår 1954	66 år	Overgangsårgang
1. halvår 1955	66½ år	Overgangsårgang
2. halvår 1955 – 1962	67 år	Mange af dem omkring pensionsalder i 2026
1963 – 1966	68 år	Pensionsalderen stiger i starten af 2030’erne
1967 – 1970	69 år	Pensionsalderen ligger endnu længere ude
1971 og senere	70 år (vedtaget niveau)	Yngre årgange – regler kan justeres længere fremme

Da jeg selv lavede min første pensionsplan, gjorde jeg det sådan her:

Jeg fandt mit fødselsår i en tilsvarende tabel.
Jeg noterede den alder, der stod.
Så regnede jeg frem til, hvilket år og hvilken måned jeg cirka ville ramme folkepensionsalderen.

Det er præcis den øvelse, du kan bruge tabellen til.

Pensionsalder for årgange før 1960

Hvis du er født før 1960, er din pensionsalder typisk mellem 65 og 67 år, afhængigt af overgangsreglerne.
For de ældre årgange betyder det ofte:

Du er allerede på folkepension eller meget tæt på.
Dit fokus er mere på satser, tillæg og eventuel ekstra indkomst end på selve pensionsalderen.

Pensionsalder for årgange 1960–1970

Er du født i 1960’erne, er du midt i den gruppe, hvor pensionsalderen er hævet mest tydeligt:

For de tidlige 60’er-årgange er folkepensionsalderen typisk 67–68 år.
For de sene 60’er-årgange er den 69 år.

I min rådgivning møder jeg ofte folk født i 1963–1968, der siger:

Dette kunne måske også virke for dig.......Folkepension satser 2026: hvor meget får du som enlig eller gift?

“Jeg havde egentlig regnet med pension som 65-årig, men nu kan jeg se, at det bliver 68–69 år.”

Det kan føles som et stort skift, men for mange giver det mening at planlægge efter, at man måske ikke arbejder fuldtid helt op til folkepensionsalderen. Man kan fx aftale nedsat tid eller skifte til mindre fysisk belastende job nogle år inden.

Hvad ved vi – og ikke ved – for årgange efter 1971?

For dig, der er født efter 1971, er billedet mere langsigtet:

Der er allerede vedtaget en folkepensionsalder på 70 år for de yngre årgange.
Men systemet kan justere alderen igen i fremtiden, hvis levetiden ændrer sig anderledes end forventet.

Det betyder i praksis:

Den overordnede retning er klar: senere pensionsalder.
De helt præcise årstal for de yngste årgange kan justeres.

Når jeg taler med yngre danskere om pensionsalder, plejer jeg at sige:

“Planlæg efter, at du skal kunne arbejde til mindst 70 år – og så bliver det en positiv overraskelse, hvis det på et tidspunkt justeres ned eller du får mulighed for at trappe tidligere ned.”

Sådan finder du din personlige pensionsalder

Det vigtigste for de fleste er: “Hvad gælder for mig – lige nu?”

Brug en officiel beregner trin for trin

Der findes en offentlig digitale løsning, hvor du kan:

Logge ind med MitID.
Indtaste eller bekræfte din fødselsdato.
Se din personlige folkepensionsalder – både i år og alder.
Se et vejledende tidspunkt, hvor du når pensionsalderen.

Da jeg selv prøvede den, lagde jeg mærke til to ting:

Det føltes meget mere konkret at få en måned og et år i stedet for bare en alder.
Jeg kunne med det samme se, hvordan det passede sammen med lån, børn, bolig og planer om at arbejde deltid.

Sådan læser du tabellen rigtigt

Når du sammenligner din beregning med tabellen ovenfor, er det smart at:

Dette kunne måske også virke for dig.......Arne pension & tidlig tilbagetrækning: sådan gør du i 2026

Tjekke, om du tilhører en overgangsårgang (fx 1954–1955, hvor halvår spiller ind).
Se, om du ligger i en gruppe, hvor pensionsalderen allerede er fast besluttet, eller om den endnu kan blive justeret.

En typisk fejl, jeg ser, er, at folk kun kigger på fødselsår og glemmer, at nogle regler skelner mellem:

1. halvår og 2. halvår
eller helt præcise datoer (fx før/efter en bestemt dato i et givet år).

Typiske fejl, når man kigger på pensionsalder

Her er tre klassiske misforståelser:

“Alle kan gå på pension som 67-årige i 2026”
Nej – 67 år er kun den generelle folkepensionsalder i 2026, ikke et løfte til alle årgange.
“Jeg kan stadig gå på pension som 65-årig, ligesom mine forældre”
Det gælder kun de ældre årgange. De fleste, der er på arbejdsmarkedet i 2026, har allerede en højere pensionsalder.
“Hvis pensionsalderen ændrer sig, bliver det sikkert nemmere”
Systemet er indrettet sådan, at stigninger typisk går i retning af senere pension, ikke tidligere.

Forskellige måder at gå på pension på

Selv om vi taler meget om pensionsalder, er der flere veje til at trække sig tilbage.

Folkepension – den almindelige pensionsalder

Folkepensionen er grundpensionen fra det offentlige. Den er:

Knyttet til din folkepensionsalder (fx 67 år i 2026).
Den kan som udgangspunkt ikke tages før, men du kan vælge at udsætte den, hvis du vil fortsætte med at arbejde.

I 2026 vil mange opleve, at:

Folkepensionen ikke kan stå alene, hvis man vil beholde samme levestandard som før.
Den skal ses sammen med arbejdsmarkedspension og evt. privat opsparing.

Efterløn, seniorpension og tidlig pension

Udover folkepension er der ordninger som:

Efterløn – hvis du har betalt til ordningen gennem arbejdslivet.
Seniorpension – til dig med nedsat arbejdsevne, der er tæt på folkepensionsalderen.
Tidlig pension (“Arne-pensionen”) – til bestemte grupper, der har været mange år på arbejdsmarkedet.

I mit eget tilfælde opdagede jeg, at jeg havde betalt til efterløn tidligere, men ikke længere var tilmeldt. Det gik først op for mig, da jeg begyndte at regne på, hvilke muligheder jeg egentlig havde. Den slags detaljer er værd at få styr på i god tid.

Hvad hvis du vil fortsætte med at arbejde efter pensionsalderen?

Mange vælger i 2026 at:

arbejde lidt længere end deres formelle pensionsalder,
eller gå ned i tid og supplere med folkepension.

Det kan være en fordel, fordi:

Et par ekstra år på arbejdsmarkedet kan give en betydeligt større pensionsopsparing.
Du kan få mulighed for at udsætte folkepensionen, så du får mere udbetalt senere.

Hvor meget betyder et ekstra år på arbejdsmarkedet?

Her er to enkle eksempler, der viser, hvad en længere tid på arbejdsmarkedet kan betyde økonomisk.

Dette kunne måske også virke for dig.......Opsparing: sådan bygger du en stærk økonomisk buffer i 2026

Eksempel 1: Du går på pension, så snart du kan

Lad os sige:

Du når din folkepensionsalder som 67-årig.
Din arbejdsmarkedspension kan give dig fx 8.000 kr. om måneden efter skat.
Folkepension og tillæg giver dig samlet fx 13.000 kr. efter skat.

Samlet har du:

21.000 kr. efter skat pr. måned.

Hvis du går på pension præcis ved folkepensionsalderen, stopper du med at indbetale til pension og begynder at bruge af dine opsparinger.

Eksempel 2: Du arbejder 2–3 år længere

Forestil dig i stedet, at du:

arbejder 2 år længere, evt. på nedsat tid,
fortsætter med at indbetale fx 3.000–4.000 kr. pr. måned til din pension,
lader din opsparing stå lidt længere.

Effekten kan være:

Du når at lægge yderligere fx 100.000 kr. eller mere oven i pensionen (plus afkast).
Du forkorter den periode, hvor du skal leve af opsparingen.

Da jeg selv regnede på mit pensionsforløb, var det netop den øvelse, der rykkede noget: at se, hvor stor forskel 2 ekstra år faktisk kunne gøre – ikke kun i tal, men også i tryghed.

Hvad jeg selv lærte af at regne på min pensionsalder

Da jeg begyndte at regne på scenarierne for min egen pensionsalder, fandt jeg ud af:

At jeg havde overvurderet, hvor meget folkepensionen alene kunne bære.
At det gav ro at have flere planer: en plan A (arbejde til pensionsalderen) og en plan B (nedsat tid tidligere, lidt længere tid på arbejdsmarkedet).
At det var klogt at lave et overblik i 2026, i stedet for at vente til “en dag”.

Pensionsalder og dine egne pensioner

Din folkepensionsalder vs. din egen pensionsordning

Din folkepensionsalder er fastsat af lovgivningen.
Din arbejdsmarkedspension og eventuelle private pensioner er aftalt mellem dig, din arbejdsgiver og dit pensionsselskab.

Det betyder:

Du kan ofte selv bestemme, hvornår du vil begynde at bruge dine egne pensioner, uafhængigt af folkepensionsalderen.
Du kan vælge at starte en ratepension eller livrente tidligere eller senere, alt efter hvad der passer dig.

Hvordan du kan kombinere folkepension og egne pensioner

En typisk model i 2026 kunne være:

Du starter med egne pensioner lidt før folkepensionsalderen, fx som 65–66-årig.
Når du når folkepensionsalderen, kommer folkepensionen oveni, og dine egne pensioner kan:
- mindskes,
- fortsætte uændret, eller
- sættes på pause, hvis ordningen tillader det.

I mit eget regneark endte jeg med tre kolonner:

Løn (fuldtid eller deltid)
Egne pensioner
Folkepension og tillæg

Det gav et hurtigt overblik over, hvordan indkomsten ændrer sig i de forskellige faser.

Hvad du kan spørge din pensionsrådgiver om i 2026

Når du taler med en pensionsrådgiver, kan du med fordel spørge om:

Hvilken pensionsalder der er lagt ind i dine nuværende beregninger.
Hvordan det ser ud, hvis du går på pension:
- 3 år før,
- ved, og
- 3 år efter din folkepensionsalder.
Hvordan dine ordninger spiller sammen med:
- folkepension,
- evt. efterløn,
- og skat.

Udviklingen frem mod 2030, 2035 og 2040

De vedtagne stigninger i folkepensionsalderen

Hvis vi “tegner” en graf i ord, kan udviklingen se nogenlunde sådan ud:

Omkring 2025–2026 ligger kurven omkring 67 år.
Cirka 2030 stiger den til omkring 68 år.
Cirka 2035 rammer den 69 år.
Omkring 2040 når den 70 år for de yngre årgange.

På en graf vil du se en trappeformet kurve, der bevæger sig langsomt opad over tid – ikke en brat stigning, men flere trin.

Hvad politiske aftaler betyder for dig

Pensionsalderen fastsættes i politiske aftaler, men de ændres ikke fra år til år. Der er:

lange varsler,
løbende vurderinger,
og mulighed for justeringer på sigt.

For dig betyder det:

Det kan betale sig at lave en plan i 2026,
men også at have en forventning om, at reglerne kan blive finjusteret, inden du selv når pensionsalderen, især hvis du er yngre.

Sådan kan du selv følge med i ændringerne

Hvis du vil holde øje med udviklingen, er det en god idé at:

tjekke din pensionsalder via den offentlige digitale beregner med nogle års mellemrum,
læse korte opdateringer fra fx:
- pensionsselskabet,
- fagforeningen,
- eller en ældreorganisation.

Jeg plejer selv at sætte en lille “påmindelse” i kalenderen hvert femte år: “Tjek pensionsalder og regler”. Det tager 10–15 minutter, men giver rigtig meget ro.

Ofte stillede spørgsmål om pensionsalder

Nedenfor har jeg samlet en række spørgsmål, jeg ofte møder, når vi taler om pensionsalder i Danmark i 2026.

1. Hvad er pensionsalderen i Danmark i 2026?

Den generelle folkepensionsalder i 2026 er 67 år.
Din personlige pensionsalder kan dog afhænge af dit fødselsår og eventuelle overgangsregler.

2. Hvad er forskellen på pensionsalder og folkepensionsalder?

Pensionsalder bruges ofte som et generelt ord for “den alder, hvor man går på pension”.
Folkepensionsalder er den officielle alder, hvor du kan få folkepension fra det offentlige.

Du kan godt vælge at stoppe med at arbejde tidligere eller senere end din folkepensionsalder – men så er det dine egne pensioner og opsparinger, der skal dække forskellen.

3. Hvordan finder jeg min egen folkepensionsalder?

Du kan:

Bruge en officiel digital beregner, hvor du logger ind med MitID.
Indtaste din fødselsdato.
Få vist din personlige folkepensionsalder i år og alder.

Jeg anbefaler at gemme et skærmbillede eller skrive tallet ned, så du har det, når du planlægger.

4. Hvad hvis jeg er født efter 1971?

Hvis du er født efter 1971, er der allerede lagt op til en højere pensionsalder (70 år og muligvis mere), men der kan komme justeringer. Du bør:

Planlægge efter en sen pensionsalder,
men være opmærksom på, at fremtidige politiske aftaler kan ændre de præcise år.

5. Kan jeg gå på pension tidligere end min folkepensionsalder?

Ja, men så er det typisk via:

Efterløn (hvis du har indbetalt til ordningen),
seniorpension (ved nedsat arbejdsevne tæt på pensionsalderen),
eller ved at bruge egne pensioner og opsparing før folkepensionen.

Det kræver, at du får overblik over:

hvor meget du har opsparet,
og hvor længe det realistisk kan række.

6. Hvor meget får man i folkepension i 2026?

Beløbet afhænger blandt andet af:

om du er enlig eller gift/samlevende,
om du har anden indkomst (løn, pensioner),
og om du kan få tillæg eller fx ældrecheck.

De officielle satser bliver justeret jævnligt. I praksis er det lettest at:

se de aktuelle satser for 2026 på en offentlig eller seriøs rådgivningsside,
eller få lavet en konkret beregning hos en pensionsrådgiver.

7. Hvor meget må jeg tjene ved siden af folkepensionen?

Der findes grænser for, hvor meget du må tjene, før det påvirker dine tillæg eller andre ydelser. De præcise beløb kan ændre sig fra år til år.

Derfor giver det mening at:

tale med en rådgiver,
eller bruge en online beregner, hvor du indtaster din forventede løn ved siden af.

8. Kan jeg tage folkepensionen med til udlandet?

Ja, i mange tilfælde kan du:

få folkepension udbetalt, selvom du bor i et andet land,
men reglerne afhænger af fx:
- hvor længe du har boet i Danmark,
- hvilket land du flytter til,
- og om Danmark har aftaler med det land.

Hvis du drømmer om at flytte til udlandet på pension, er det en god idé at få konkrete svar, inden du træffer beslutningen.

9. Hvad sker der, hvis pensionsalderen ændrer sig efter 2026?

Hvis pensionsalderen ændres, sker det typisk:

med langt varsel,
og kun for bestemte årgange.

Hvis du allerede er tæt på folkepensionsalderen, vil kommende ændringer ofte ikke ramme dig så hårdt, som de rammer yngre årgange. Men det er altid værd at holde øje med nye aftaler.

10. Hvor kan jeg få personlig rådgivning om min pensionsalder?

Du kan blandt andet tale med:

dit pensionsselskab,
din bank,
din fagforening,
eller en ældreorganisation.

Når jeg selv har spurgt rådgivere, har det vigtigste været at have:

min fødselsdato,
et overblik over mine pensioner og lån,
og en idé om, hvornår jeg kunne tænke mig at trappe ned.

Afsluttende overblik

Hvis jeg skal samle det vigtigste om pensionsalder i Danmark i 2026, er det:

Den generelle folkepensionsalder er 67 år.
Din personlige pensionsalder afhænger af dit fødselsår (og for nogle overgangsår også halvår).
Yngre årgange skal regne med en højere pensionsalder frem mod 2030, 2035 og 2040.
Du kan påvirke din situation ved:
- at planlægge, hvordan du bruger dine egne pensioner,
- og ved at overveje, om du vil arbejde lidt længere eller trappe ned.

Det vigtigste skridt i 2026 er ikke at kende alle detaljer i loven, men: